3467 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Godfather Part III
Mafiafamilien Corloenes overhoved forsøger at gøre familien stueren, men det er svært.
FLOT PUNKTUM

Sammenhængende film:
The Godfather (1972)
The Godfather, part II (1974)
The Godfather part III (1990)

Den sidste og afsluttende storfilm om mafiafamilien Corleone sætter et imponerende punktum. Ganske vist lever filmen ikke helt op til sine to nærved perfekte forgængere, men alligevel har "Part III" meget af den stemning og intensitet, der kendetegner Coppolas Godfather-fortællestil.

En uforglemmelig præstation
Al Pacino er - ikke overraskende - filmens helt store skuespiller. Han leverer endnu engang en uforglemmelig præstation som Corleonefamiliens overhoved, Michael, i denne film noget mere nedtonet og afdæmpet, end vi kender ham.

Som Michaels nevø spiller Andy Garcia utroligt overbevisende - en sjældent set stærk præstation fra ham.

Stærke spillere
Diane Keaton er atter troværdig som Michaels frustrerede kone, Kay Adams, mens der faldt brænde ned efter filmens premiere på grund af Coppolas valg af sin egen datter, Sofia Coppola, til rollen som Michaels datter Mary. Hun er nu ellers ikke så ringe spillende endda.

Kompromisløst
Omhyggelig og kompromisløs som sine to forgængere - man bliver et med filmen og suges ind i den intense atmosfære. Historien har dog mistet noget af sin fantasi, man føler ind imellem, at der bliver kogt suppe på et let udkogt ben.
Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Godfather Part III

Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7
Fakta om filmen
1990, USA, Krimi, 161 min
Dansk titel: Godfather Part III
Instr: Francis Ford Coppola Prod: Francis Ford Coppola  Manus: Mario Puzo, Francis Ford Coppola  Foto: Gordon Willis  Klip: Lisa Fruchtman, Barry Malkin, Walter Murch  Mus: Carmine Coppola  
Medvirkende:
Al Pacino (Michael Corleone)
Diane Keaton (Kay Adams)
Talia Shire (Connie Corleone Rizzi)
Andy Garcia (Vincent Mancini)
Joe Mantegna (Joey Zaza)
George Hamilton (B.J. Harrison)
Bridget Fonda (Grace Corleone)
John Savage (Andrew Hagan)
Priser:
AAN, Bedste Klipning
AAN, Bedste Originale Sang ("Promise Me You'll Remember")
AAN, Bedste Scenografi
AAN, Bedste Fotografering
AAN, Bedste Instruktør
AAN, Bedste Birolle Skuespiller (Garcia)
AAN, Bedste Film
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.