Godfather Part III (1990)

    Mafiafamilien Corloenes overhoved forsøger at gøre familien stueren, men det er svært.


    FLOT PUNKTUM

    Sammenhængende film:
    The Godfather (1972)
    The Godfather, Part II (1974)
    The Godfather Part III (1990)

    Den sidste og afsluttende storfilm om mafiafamilien Corleone sætter et imponerende punktum. Ganske vist lever filmen ikke helt op til sine to nærved perfekte forgængere, men alligevel har "Part III" meget af den stemning og intensitet, der kendetegner Coppolas Godfather-fortællestil.

    En uforglemmelig præstation
    Al Pacino er - ikke overraskende - filmens helt store skuespiller. Han leverer endnu engang en uforglemmelig præstation som Corleonefamiliens overhoved, Michael, i denne film noget mere nedtonet og afdæmpet, end vi kender ham. Som Michaels nevø spiller Andy Garcia utroligt overbevisende - en sjældent set stærk præstation fra ham.

    Stærke spillere
    Diane Keaton er atter troværdig som Michaels frustrerede kone, Kay Adams, mens der faldt brænde ned efter filmens premiere på grund af Coppolas valg af sin egen datter, Sofia Coppola, til rollen som Michaels datter Mary. Hun er nu ellers ikke så ringe spillende endda.

    Kompromisløst
    Omhyggelig og kompromisløs som sine to forgængere - man bliver et med filmen og suges ind i den intense atmosfære. Historien har dog mistet noget af sin fantasi, man føler ind imellem, at der bliver kogt suppe på et let udkogt ben.



    Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    1990, USA, Krimi, Drama, 161 min.

    Dansk titel: Godfather Part III
    Instr: Francis Ford Coppola Prod: Francis Ford Coppola Manus: Mario Puzo, Francis Ford Coppola Foto: Gordon Willis Klip: Lisa Fruchtman, Barry Malkin, Walter Murch Mus: Carmine Coppola
    Priser
    • AAN - Bedste film
    • AAN - Bedste birolleskuespiller (Garcia)
    • AAN - Bedste instruktør
    • AAN - Bedste fotografering
    • AAN - Bedste scenografi
    • AAN - Bedste originale sang ("Promise Me You'll Remember")
    • AAN - Bedste klipning
    • GG-N - Bedste film
    • GG-N - Bedste instruktør
    • GG-N - Bedste skuespiller (Pacino)
    • GG-N - Bedste birolleskuespiller (Garcia)
    • GG-N - Bedste manuskript
    • GG-N - Bedste musik
    • GG-N - Bedste originale sang ("Promise Me You´ll Remember")