City of the Living Dead (1980)

    Helvedes porte er åbnet, og en journalist kæmper en ihærdig kamp for at få dem lukket igen... men der er døds-gennemtræk!


    SVINGOM MED DØDEN

    "City of the Living Dead" regnes generelt som Lucio Fulcis bedste film og er i hvert fald den, de fleste nævner først, når den italienske B-gyserinstruktør nævnes i festligt filmlag.

     

    Helvede åbner sig

    Og der er da også antræk til det rigtig vellykkede i historien om dét helvede, der åbner sig, da en New England-præst begår selvmord. Helvedets porte åbner sig bogstavelig talt, og det er nu op til bl.a. en ivrig journalist at få dem lukket igen, men det skal vise sig både vanskeligt og potentielt dødbringende.

     

    Skinger og overstyret

    Filmen afviger ikke en tøddel fra Fulcis gennemsnits-stil: Ekstremiteterne i billede og særligt lyd er de samme, og det er en skinger og overstyret måde, der kræver, at bølgelængderne forsøges fintunet.

     

    Finurlige sidespring

    Lykkes det, ligger belønningen lige for. Her er masser af finurlige sidespring ind i en både makaber og über-overnaturlig verden, der kulminerer i levende-begravet-sekvensen – filmens afgjort bedste.

     

    Ikke afbalanceret

    Nogen afbalanceret, endsige medrivende filmoplevelse er "City of the Living Dead" kun i glimt. Den sædvanlige primitive dubbing, et skuespil, der generelt er på det jævne, og en sansevoldtagende musikanvendelse kører hurtigt i sænk.



    Anmeldt i 2024 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024