Working girl | |
En ambitiøs sekretær kommer helt til tops, mens hendes chef ligger med et brækket ben. | |
| VELFUNGERENDE FORUDSIGELIGT En af Hollywoods store publikumssucceser i 1988 var Mike Nichols' WORKING GIRL. Med et elsket trekløver bestående af Harrison Ford, Sigourney Weaver og Melanie Griffith i hovedrollerne var filmen på forhånd interessant. Og ved oscaruddelingen samme år nomineredes den romantiske komedie til fem statuetter og fik én for bedste sang. Melanie Griffith er den ambitiøse sekretær Tess McGill, der selv kan komme på indbringende idéer og forelægge dem for sine overordnede. Da Tess havner under den kvindelige afdelingsleder Katherine Parker (Sigourney Weaver), synes mulighederne at dukke op. Da Tess kommer på en fremragende idé, der i bedste fald vil kunne sælges for et millionbeløb til firmate Trask Industries, går hun straks til den (tilsyneladende) forstående og rosende Katherine. Ikke længe efter rejser Katherine på skiferie. Hér brækker hun benet og blive på hospitalet i længere tid. Hun ringer hjem og beder Tess om at overtage ledelsen imens. Det resulterer i, at Tess finder ud af, at Katherine har stjålet hendes idé og har tænkt sig at sælge den som sin egen. Så mens Katherine ligger på hospitalet i Tyskland, (hvad hun i øvrigt nyder, da hun er en værre sexbombe, der forfører hele personalet med det samme), handler Tess bag om ryggen på hende. Hun engagerer forretningsmanden Jack Trainer (Harrison Ford), og sammen når de hele vejen til toppen med idéen - til Trask Industries' direktør Oren Trask (Philip Bosco). Men så kommer Katherine hjem og opdager det hele, hvilket for en stund ødelægger de gode planer. Der skal dog ikke gå længe, før Tess og Jack Trainer (der nu også er romantisk sammenflettet) får hende ned med nakken og kan triumfere. WORKING GIRL er en veloplagt, underholdende og sprudlende romantisk komedie med engagerende skuespil. Harrison Ford i en sjælden komedie-rolle er udmærket, ligesom Sigourney Weaver er vidunderlig som den lede forføreriske. Melanie Griffith er en anelse for sukkersød og krukket, oversminket og unaturlig, men hun lever sig fint ind i rollen. Historien er munter, men den er også forudsigelig og savner klart nytænkning. | |
| Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler © philm.dk 1992-2010 | |
| Udskriftsvenlig udgave |