vanishing, The | |
En tilsyneladende hyggelig familiefar går og gemmer på en ækel hobby. Han ynder at forgive unge kvinder og begrave dem levende. | |
| EN PINE, DER TRÆKKES UD Fænomenet er velkendt i Hollywood. Hvis en udenlandsk film bliver flot modtaget i sit hjemland, så må amerikanerne bare lave en amerikansk udgave. Det er hvad den hollandske film "Spoorloos" fra 1988 er blevet udsat for. Og selvom instruktøren er den samme, er der ikke meget overladt til fantasien i denne amerikaniserede banale og forudsigelige thriller. "The Vanishing" er historien om en tilsyneladende ganske hyggelig mand (Jeff Bridges), der lever en rar tilværelse med kone og datter. Men under overfladen skjuler han en temmelig uhyggelig og obskurt "hobby". Unge kvinder bedøves af giftige dampe og køres bort. Denne ubehagelige hobby bliver en uheldig ung mand (Kiefer Sutherland) offer for, da hans kæreste (Sandra Bullock) forsvinder sporløst fra en tankstation. Tre år senere, og stadig intet spor af kæresten. Den unge mand har stadig ikke opgivet håbet, selvom tre års ihærdig eftersøgning ikke har båret frugt. Da møder han en ny frisk pige (Nancy Travis), som til at begynde med ikke kan acceptere, at han stadig går så højt op i kærestens kidnapning. De beslutter sig sammen for at lægge det på hylden. Men da først kidnapperen ikke længere fornemmer sorgen og modløsheden fra den unge mand, i og med der ikke længere sættes plakater op, så føler han sig fristet til at tage andre metoder i brug. Kidnapperen opsøger nu den unge mand. Men hvis han vil kende sandheden, må han igennem nøjagtig samme proces som pigen... Nu udvikler historien sig hastigt i en mere direkte uhyggelig retning, hvor hver scene er spændt til bristepunktet. Mens vi venter på det uundgåelige klimaks ved den tågede skovbund, går sandheden langsomt og ubehageligt op for tilskueren. Det er filmens bedste scener, vi finder i slutningen. For selvom de er både overspændte og usandsynlige, er de alligevel overraskende. Hvilket er mere, end man kan sige om resten af filmen. Jeff Bridges håndterer sin skurkerolle fint. Beklageligvis får han jo ikke rigtig noget at arbejde med udover thrillerklichéer på rad og række. Kiefer Sutherland er temmelig overbevisende i en af de største roller, man har set ham i. De forskellige kvindeskikkelser viser sig med variabel styrke. Fans af Sandra Bullock må ærgre sig over de få minutter, hun er i billedet. Den anden kvinde, Nancy Travis, har simpelthen en for håbløs rolle. Dumt, plat og forudsigeligt skal hun konstant skifte holdning, være sur, pakke kufferten og til sidst redde verden. Jerry Goldsmith er atter på banen med computer-uinspireret filmmusik assisteret af nogle fraværende akkorder fra et uoplagt filmsymfoniorkester. | |
| Anmeldt i 1999 af Tobias Lynge Herler © philm.dk 1992-2010 | |
| Udskriftsvenlig udgave |