Tightrope | |
En politibetjent og enlig familiefar kommer selv i søgelyset i forbindelse med en række mord. | |
| LIDT FORNYELSE HER OG DER TIGHTROPE byder på traditionel spænding, men Clint Eastwood spiller ikke sin sædvanlige Dirty Harry-politimandsrolle. I denne film er han en indadvendt og usikker politibetjent, der bor alene med sine to døtre i et rækkehus i New Orleans. Og det utraditionelle ved Eastwoods rolle er i sig selv noget nyt, der lægger op til spænding. Fremragende teknik ledet af instruktør og manuskriptforfatter Richard Tuggle er i høj grad medvirkende til at gøre TIGHTROPE interresant; de flotte kamerature og et hav af specielle vinkler og lyssætininger er overordentlig delikate og engagerende at betragte. Wes Block (Clint Eastwood) er alenefar med to unge døtre. Den ene af døtrene spilles fremragende af Clints egen datter Alison. Når nattens mørke har sænket sig over New Orleans plejer Wes at gå i byen for at besøge en prostitueret. Det er lidt en splittelse, når han til daglig arbejder med opklaring af mordsager, hvori prostituerede ofte er indblandet. Samtidig hærges bydelen af en række brutale kvindemord, og Wes finder efterhånden ud af, at morderen følger efter ham og derefter myrder den ludder, Wes aftenen forinden har været i seng med. Støtte finder han i en fremmed kvinde, der dukker op på politistationen. Inden længe fatter de to sympati for hinanden, og det er en af TIGHTROPES stærke sider, at deres forhold ikke beskrives på en fremstormende og sexfikseret måde. Kvinden Beryl Thibodeaux spilles af Genevieve Bujold. Nu arbejder Wes ekstra ihærdigt for at få fat på morderen, men selvom han kommer til at stå ansigt til ansigt med ham i sit eget rækkehus, falder afgørelsen først i et overvoldsomt klimaks i filmens slutning. TIGHTROPE er en dyster, intens thriller med en betagende Clint Eastwood i hovedrollen. Gennem filmen opbygges et hav af spændinger, og i manuskriptet finder man mange finurlige sidehistorier, der uforudsigeligt kædes ind i hinanden. Det er dog forholdsvis tåbeligt, at morderen altid præsenteres med en vibrerende synthersizertone, når vi vel at mærke ser hans blå tennissko med gule tennissko, der lige indtil filmens slutning er det eneste, vi forbinder ham med. | |
| Anmeldt i 1997 af Tobias Lynge Herler © philm.dk 1992-2010 | |
| Udskriftsvenlig udgave |