Assassins
To lejemordere plaffer løs på blandt andet hinanden for at redde æren.
EN HELTELEJEMORDER OG EN SKURKE DITTO
ASSASSINS er en skuffende oplevelse. Vi skal på job med en lejemorder. Men bare rolig, lejemorderen er en rar lejemorder ved navn Robert Rath (Sylvester Stallone), der ikke længere kan leve med sit arbejde og derfor ønsker at stoppe. Han skal bare lige have den sidste opgave overstået (og en løn på $2.000.000 med sig hjem).

Men så dukker en rivaliserende lejemorder op. Han er sydlandsk af udseende, har vandkæmmet hår og taler i forførende spanske gloser. Hans navn er Miguel Bair (Antonio Banderas), og han har slet ikke tænkt sig at holde op. Således har vi allerede i filmens start fået på det rene, at Robert er den gode lejemorder (helten), og at Miguel er den slemme, psykopatiske lejemorder (skurken).

Da lejemordernes fælles sag drejer sig om en yndig, ung kvinde med klinisk Beverly Hills-udseende, superhacker-evner og det spændende navn Electra (Julianne Moore; dullen fra "Nine Months"), er det en oplagt mulighed for dem begge at få sig en god veninde.

Men Robert har allerede trukket det længste strå, for han må jo beskytte Electra mod den omskiftelige og ustabile lejemorder. Derfor kan enhver jo sige sig selv, at Robert og Electra vil forelske sig i hinanden. Men det er slet ikke så let at få tid til at være forelsket, når den vanvittige Miguel vil dræbe.

Instruktør Richard Donner (The Omen, Lethal Weapon 1-4, Maverick) er også gået lige i fælden ved at iscenesætte ASSASSINS. En stor check må have lokket, og måske muligheden for at instruere nogle af tidens mest populære skuespillere. For ASSASSINS er en meget udbyttefattig actionfilm stoppet med kliché, utroværdig mega-action og trendy psykopat-skuespil af pigebedåreren Antonio Banderas.

Filmen har nogle tekniske højdepunkter, bl.a. den store gaseksplosion og jagten rundt i det faldefærdige pakhus samt Vilmos Zsigmonds smukke og varierede fotografering.
Anmeldt i 1995 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2010
Udskriftsvenlig udgave