Microcosmos - Le peuple de l´herbe | |
Om insekternes problemfyldte hverdag, fortalt i insektøjenhøjde. | |
| FABELAGTIGT VIRKELIGHEDSBILLEDE Et fabelagtigt indblik i insekternes verden helt nede ved jordhøjde. Ved hjælp af fantastisk teknik har man filmet insekternes hverdag i ekstreme nærbilleder. Lyden er ligeså imponerende, reallyd af myrer og biller i surround sound! Man kan lære noget af MICROCOSMOS - det utrolige indblik i insekttilværelserne kan få en til at se helt anderledes på myren, billen, edderkoppen, sneglen og ormen. Ubeskriveligt intenst skildres de forskellige insektgruppers hverdag. MICROCOSMOS er skam en biograffilm, og insekterne er meget troværdige skuespillere. Der er skrevet manuskript, og historien har af og til en rød tråd. Nyd de fantastiske billeder akkompagneret af flot original musik og befriet for en dominerende kommentator. | |
| Anmeldt i 1996 af Tobias Lynge Herler © philm.dk 1992-2010 | |
| Udskriftsvenlig udgave |