last of the Mohicans, The | |
Indianernes kamp under den fransk-indiske krig i USAs kolonitid. | |
| KEDELIGT FORTALT EVENTYR På trods af 66 stuntmen og uhyre smukt teknisk arbejde formår THE LAST OF THE MOHICANS alligevel at kede tilskueren. Man fornemmer det allerede fra starten, der måske nok er indbydende på mange måder, men som virker ret lad og umotiverende. Desværre følger resten af filmen samme kedelige opskrift, og instruktør Michael Mann kan ikke stille noget op, selvom det er tydeligt at se, at han gør ihærdige forsøg. Nu er kedelig måske et usædvanligt ord at bruge om en historisk eventyrfilm, hvor blodige slag mellem engelske soldater og indianere samt indianerstammer imellem udgør hovedelementerne. På den anden side er det hvad man gør: Keder sig. Når der endelig kommer lidt gang i handlingen, er man kun halvvågen og har svært ved at blive imponeret. THE LAST OF THE MOHICANS er det, man med et fint engelsk ord kalder for breathtaking filmet, og vel at mærke fra start til slut. Mens man halvsover, er det skønt at nyde de smukke naturbilleder fra vilde skove og enorme vandfald, de flotte opsætninger af kampene samt de meget smukke kostumer. | |
| Anmeldt i 1994 af Tobias Lynge Herler © philm.dk 1992-2010 | |
| Udskriftsvenlig udgave |