Killer´s kiss | |
En bokser må kæmpe for både æren og livet, da han forelsker sig i en kompliceret kvinde. | |
| DET TIDLIGE KUBRICK'SKE UNIVERS Stanley Kubricks anden film er en lille thriller på godt en time. Kubrick måtte selv skrabe penge sammen til sine tidlige produktioner, og ved hjælp af venner og gode forbindelser skaffede han de $75.000, som KILLER'S KISS krævede. At filmen er en lille thriller betyder ikke alene, at spilletiden kun er 64 minutter, men også at historien er meget lille. Der er ikke meget originalitet i Kubricks manuskript, men det sørger et ubeskriveligt fremragende teknisk arbejde for at rette op på. Langt de fleste indstillinger er smukke, varierede, fantasifulde og ofte meget krævende for fotografen. Et eksempel er, da kameraet i en boksekamp i et par hurtige klip er placeret mellem bokserne i frøperspektiv. Kubrick har arbejdet meget bevidst med lyssætninger, hvilket blandt andet illustreres i scenen, hvor Frank Silvera (skurken) følger en boksekamp i tv. Detaljer som disse lyser langt væk af, at Kubrick fra starten var meget ambitiøs og omhyggelig. Med ganske få penge formåede han at gøre sine film teknisk enestående og dermed bane vejen for en karriere blandt de store i Hollywood. Davy Gordon (Jamie Smith) er den temmelig professionelle bokser, der involveres romantisk i den yndige blondine Gloria Price (Irene Kane). Gloria fortæller Davy sin livshistorie, der blandt andet omfatter nogle ubehagelige oplevelser, hun har haft med sin arbejdsgiver Vicent Rapello (Frank Silvera). Efterhånden indblandes Davy i Glorias problemer, og da hun bliver kidnappet af Rapello, der er dybt forelsket i den smukke kvinde, må Davy i aktion. Det lykkes ham at eliminere et par gangstere og i filmens interessante klimaks også Rapello - for derefter at erobre en virkelig stor plads i kvindens hjerte. KILLER'S KISS er seværdig på mange plan, ikke mindst fordi den er en af Kubricks første film og dermed tydeligt illustrerer hans filmiske begavelse på et tidligt tidspunkt i karrieren. Selvom man ikke føler sig direkte opslugt af historien, fænges man alligevel af det Kubrick'ske univers og hengiver sig til filmen. Uheldigvis har Kubrick også fået et ben ind i en slem Hollywood-boldgade med en lille sødsuppe-forelskelsesstemning, hvilket også på værste vis høres i Gerald Frieds musik. | |
| Anmeldt i 1998 af Tobias Lynge Herler © philm.dk 1992-2012 | |
| Udskriftsvenlig udgave |