Hot shots!
En gruppe bøvede jagerpiloter omgivet af endnu mere bøvede overordnede skal forsøge at lege krig.
NON-STOP DETALJE-HUMOR
Et hold "dygtige" piloter skal træne i luften, inden det bliver alvor. Holdet er sammensat af mere eller mindre gale individer med Topper (Charlie Sheen) som den bedste pilot af dem alle. Holdet ledes af en alzheimersramt ældre herre, der effektivt gør skørt mere skørt!

HOT SHOTS! er morsom i bølger, non-stop pakket med små detaljer, som kræver fuld opmærksomhed. Nogle få vitser gentages flere gange i løbet af filmen, andre står udmærket alene. Admiralen er uden sidestykke - gennemtænkt morsom! Filmteknisk er HOT SHOTS! på et højt niveau, fotograferingen i luften er stilfuld, og især klipningen fungerer smertefrit. I og for sig er HOT SHOTS! tåbelig - men tåbelig på en morsom måde, som vi aldrig har set før.

Efterfulgt af Hot Shots! Part Deux (1993).
Anmeldt i 1995 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2010
Udskriftsvenlig udgave