Frankenstein | |
En fremadstormende og småvanvittig forsker skaber et slags menneske ud fra indviklede fysiske formler. | |
| OVERSPÆNDT GYSERDRAMATIK Også kendt som "Mary Shelley's Frankenstein". At Robert De Niro skulle kunne være trækplaster nok for Kenneth Branaghs halvhjertede Frankensteinfortolkning må man længere ud på landet med. For det første er De Niro totalt maskeret og umulig at genkende, for det andet er han ikke specielt velegnet som monster. Kenneth Branagh synes at have gabt over for stor en opgave. Hans ambitionsniveau har været for højt, og det kan mærkes på filmen, der synes overskruet i snart sagt alle scener. Der er gjort meget ud af stemningsskabende scenografi og lyssætning, og det hægter sig virkelig fast på nethinden. Også det bliver dog for meget af det gode i længden. Selv Patrick Doyles svulstige musik udvikler sig hurtigt til "larm i gaden" | |
| Anmeldt i 1994 af Tobias Lynge Herler © philm.dk 1992-2010 | |
| Udskriftsvenlig udgave |