fisher king, The
En modløs radiospeaker passes op af en sær snegl, og de to indleder et alsidigt venskab.
HUMØR-SVINGNINGER
THE FISHER KING er en svingende film. Den svinger i humør, stemning og kvalitet. Man kastes rundt fra dyb depression til stor lykke faktisk flere gange undervejs, men alligevel er det ikke på noget tidspunkt svært at forudsige filmens malplaceret lykkelige slutning.

Det første kvarter følger vi den berømte radio-speaker Jack Lucas (Jeff Bridges), der lever en luksuriøs men meget isoleret tilværelse. Hver dag har han en særlig mystisk mand igennem i sit radio-show, men Jack ignorerer ham bare.

En dag erfarer Jack til sin store skræk, at netop denne mand har begået en skrækkelig forbrydelse på en bar. Han har myrdet flere uskyldige og derefter sig selv. Nu går Jacks liv fuldstændig i spåner, og han ender ret hurtigt ved kanten af havnen med tunge sten bundet om anklerne, på vej til at kaste sig i døden. Han reddes dog på ironisk vis fra denne selvudslettelse, og næste morgen vågner Jack op i en fyrkælder ved siden af en bums, kaldet Parry (Robin Williams), en venlig men tilsyneladende meget psykisk ustabil mand.

Da Jack siden finder ud af, at Parry fik sin kones hjernemasse i hovedet ved det før omtalte bar-massemord, føler han, at dét at hjælpe Parry til en bedre tilværelse måske kan lede ham selv ind i lykken igen. Derfor bruger Jack nu meget tid sammen med Parry og kommer snart ind på livet af ham og alle hans sære idéer.

Der er som nævnt op og -nedture for alle pengene i THE FISHER KING, og det er derfor en skuffelse, at instruktør Terry Gilliam har valgt en så pludseligt rosenrød og typisk amerikansk slutning, hvor alt falder på plads i lykke og leg i løbet af ti stærke minutter!

Undervejs opfatter man de store svingninger som en original variation i historiens stemninger, og man rives med af både det triste og det lykkelige. Ikke mindst takket være en række fantastiske skuespillerpræstationer: Jeff Bridges er glimrende i hovedrollen som den splittede og ulykkelige mand - det ene øjeblik falleret, det andet på toppen. Robin Williams er en anelse for overspillende med for megen stiv mimik i "stor mand kun en lille dreng"-stil. Filmens absolut flotteste præstation leverer den ukendte Mercedes Ruehl i rollen som Jacks kæreste.
Anmeldt i 1992 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2010
Udskriftsvenlig udgave