Escape from Alcatraz | |
Filmatisering af en virkelig fangeflugt fra det berygtede fængsel. | |
| FÆNGSELS-SPÆNDING NÅR DET ER BEDST Instruktør Don Siegel og Clint Eastwood viser endnu engang, at de kommer overordentlig godt ud af det sammen, når de laver film. "Escape From Alcatraz" er en af Don Siegels bedste spændingsfilm, den er gennemarbejdet spændende og troværdig: Man er virkelig opslugt fra start til slut. Clint Eastwood spiller indtagende i rollen som den nyankomne fange Frank Morris, der har haft for vane at flygte fra alle tidligere fængsler, han har været indsat i. Derfor har man fået ham anbragt på Alcatraz - det stensikre fængsel på klippeøen midt i havet. Herfra kan han i hvert fald ikke flygte, tror man... Men der skal ikke gå lang tid, før Morris finder ud af, at en ventilationskanal i hans celle er omgivet af mørnet cement, der er lige til at pille væk, således at hullet kan gøres større. I spisesalen får han tre andre med på flugtidéen, og det hele bliver planlagt ned i mindste detalje. Filmen synes også planlagt ned i mindste detalje. Når en film af denne genre bliver lagt i hænderne på Don Siegel, kan den næppe være i bedre hænder. Naturligvis er det svært at forestille sig, at Clint Eastwood skulle være en storforbryder. Man fatter hurtigt sympati for denne Frank Morris, der viser tegn på at være både handlekraftig og medmenneskelig. Filmens første time og ti minutter bruger Don Siegel på at karakterisere de forskellige indsatte og deres forhold i fængslet. Det er brillant skildret og instrueret, og filmen indeholder ingen forudsigelighed eller irritationsmomenter. Der er lagt stor vægt på lyssætning og skyggevirkninger, hvilket giver en effektiv indelukket stemning. Følelsen af selv at være indespærret er omsluttende! Der hersker konstant en trykket stemning - det er fængslets atmosfære og de indsattes angst og håbløshed. Når vi når til klimaks - selve flugten - stiger spændingsniveauet endnu et par takker, og man begynder efterhånden at bide negle. Filmen bygger på en sand historie, og flugten kan vel siges at være et mesterstykke. Det samme kan man næsten også sige om Don Siegels filmatisering. | |
| Anmeldt i 1997 af Tobias Lynge Herler © philm.dk 1992-2010 | |
| Udskriftsvenlig udgave |