Alice doesn´t live here anymore | |
En kvinde erfarer gennem flere forskellige mandlige bekendtskaber, at det modsatte køn kan være noget så ubehageligt. | |
| KÆRLIGHEDENS GEBRÆKKELIGHEDER En af Martin Scorseses tidlige film er dette sprudlende men noget sukrede romantiske drama. Det er medrivende men hurtigt glemt. I rollen som den frustrerede kvinde Alice Hyatt ses en velspillende Ellen Burstyn. Da hendes tyranniske mand en dag omkommer i en bilulykke, beslutter hun og sønnen Tommy (Alfred Utter) sig for at drage af sted mod nye udfordringer. En uheldig kvinde Men Alice er ikke den heldigste kvinde i verden. I sin ungdom yndede hun at synge, og nu, omtrent 30 år senere, forsøger hun at gøre det til sin levevej ved at gå ind på kroer og bodegaer og sælge sig selv - med begrænset succes. Hun stifter bekendtskab med en mand (spillet af en ung Harvey Keitel), men han viser sig at være mindst ligeså voldelig som Alices tidligere mand. Tiltrukket af mandsdominans Før følte Alice sig tiltrukket af denne maskuline dominans, nu afskyer hun den og vil gerne udstråle al sin indestængte kvindelighed. Men det er ikke nemt. Den eneste trofaste mand i hendes liv er åbenbart sønnen Tommy, der med sine omtrent 12 år er i en svær og krævende alder. Deres rejsen rundt betyder mange løse ophold på moteller og lignende. Alice bliver nødt til at opgive drømmen om en karriere som sangerinde. I stedet får hun arbejde på en lokal café som servitrice. Selvom stedet er rædselsfuldt, er det bedre end ingenting, og en kvindelig kollega, som Alice til at begynde med ikke kan fordrage, viser sig at blive hendes bedste veninde. Det bliver også på caféen, at Alice møder sin næste kærlighed i skikkelse af Kris Kristofferson. Hans navn er David, og han har en ranch midt i det åbne landskab - og så har han et fuldskæg. Ved at invitere sønnen ud at ride, får David også lokket Alice med sig hjem, og kærligheden spirer. Men finder Alice virkelig lykken med David, eller bliver han og ranchen blot endnu et sted, hvortil Alice kan sige: "I don't live here anymore..."? Smukke billeder Der er mange smukke billeder i Scorseses film, men det er ikke en film, der forsøger at imponere teknisk. Det er skuespillet og det livlige manuskript, der vælter tilskueren omkuld. Selvom overdrivelserne hist og her stortrives i amerikanernes favoritvamlen med store armbevægelser og medfølende venindetårer, forbliver Alice doesn't live here Anymore et festligt, dramatisk og underholdende bekendtskab. | |
| Anmeldt i 1996 af Tobias Lynge Herler © philm.dk 1992-2010 | |
| Udskriftsvenlig udgave |