Nadine
Et kærestepar med knas i forholdet rystes sammen i en dramatisk mordsag, der kræver yderste påpasselighed.
EN LILLE FESTLIG GRINEBIDDER
Kim Basinger kan her opleves som gennemnaiv sminkøse med sydstatsaccent. Ved et tilfælde bliver hun vidne til et koldblodigt mord og ligger nu inde med vigtige tegninger, som skumle bagmænd (under ledelse af Rip Torn) hellere end gerne vil have fingre i.

Det bliver nødvendigt for det uheldige vidne at inddrage kæresten (Jeff Bridges) i sagen, og snart er de begge midtpunkt i en hæsblæsende skudduel, forfulgt af bagmandshåndlangere.

Historien er i grunden ganske dum men vinder på beskrivelsen af forholdet mellem Nadine og kæresten. Det går mildest talt trægt, men undervejs i forløbet bedres det betragteligt - ganske som ventet!

Forudsigeligheden er høj, historien er tynd, men skuespillet er yderst veloplagt lagt i kyndige hænder hos den erfarne instruktør Robert Benton.

Jeff Bridges er faktsisk virkelig underholdende - og undervejs oplever man forfriskende grin.
Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2010
Udskriftsvenlig udgave