Damage | |
En minister tiltrækkes i voldsom grad af en kvinde og kan ikke styre sine drifter. En tragedie lurer forude. | |
| DYSTERHEDEN FÆNGER DAMAGE er fængende fra begyndelsen med sin afventende, dystre stemning, der med det samme varsler tragedie og sorg. Historien udvikler sig i nogle helt uforudsigelige retninger, der rummer mere tragedie, end man havde turdet frygte. Dejligt afdæmpet og ganske uamerikansk folder historien sig ud i dvælende, indtrængende billeder. Den engelske minister Stephen Fleming (Jeremy Irons) lever en tilsyneladende lykkelig rigmandstilværelse. Men den dag han første gang møder sin søns nye kæreste Anna (Juliette Binoche) vælter hans verden omkuld. Han kan pludselig ikke se andet end denne unge kvinde, som han for alt i verden må have. Hvad der er mere mærkeligt er, at Anna er mindst ligeså interesseret i Stephen, samtidig med at hun er gift med Martyn (Rupert Graves). Stephen og Anna mødes tiere og tiere i al hemmelighed, og deres lyst til hinanden er grådig og ustyrlig. De hedeste erotiske scener opstår som følge heraf. De formår begge at holde deres forhold hemmeligt. Der er ingen, der fatter mistanke, og familien fortsætter med at fungere upåklageligt udadtil. Men på et eller andet tidspunkt må det jo gå galt, og det gør det også - det går så grueligt galt... Der er så megen mystik forbundet med denne unge kvinde Anna og hendes umættelige lyst til sin mands far. Hvem er hun, hvad er hun ude på? Og hvorfor kaster den elskede minister sig pludselig ud i denne farlighed, når han allerede har lykken derhjemme? Juliette Binoche og Jeremy Irons er mesterlige fortolkere af disse stemninger og følelser. Erotikken slår gnister imellem dem. Tilskueren indfanges i deres forbudte univers. DAMAGE bliver mere og mere spændingsmættet, efterhånden som klimakset nærmer sig, samtidig med at stemningen bliver mere og mere dyster og tilskueren bliver urolig og neglebidende. Den franske instruktør Louis Malles billedsprog er meget æstetisk og stemningsfyldt. Blide klip, skyggefulde lyssætninger og malende fotografering. Særpræget musik af Zbigniew Preisner. Bemærk Miranda Richardson i rollen som Stephens kone Ingrid. Hun blev indstillet til en oscar, og i filmens slutning forstår man sagtens hvorfor. | |
| Anmeldt i 1994 af Tobias Lynge Herler © philm.dk 1992-2010 | |
| Udskriftsvenlig udgave |