man with two brains, The | |
På en rejse til Wien møder en forsker en kollega, der kan holde udtjente hjerner i live. | |
| STEVE MARTIN IGEN IGEN Et udmærket forsøg på at genskabe noget af den karakteristiske 1940'er science fiction med gale forskere. Steve Martin spiller den ambitiøse forsker Hfuhruhurr, der rejser til Wien med sin kone (Kathleen Turner). I Wien møder han kollegaen Dr. Necessiter (David Warner), der har udviklet en metode, så han kan holde udtjente hjerner i live. Det er selvsagt fængslende for en ivrig forsker som Hfuhruhurr, men han havde ikke forudset, at han ville forelske sig i en hjerne, som han kommunikere telepatisk med - og det giver naturligvis store problemer. Et festligt bekendtskab til en vis grænse, men der går lidt for meget "Steve Martin" i den, med alt hvad det indebærer af fagter og gummiansigter. Alle gode fjollede indfald til trods sidder man tilbage med en meget dominerende fastbrændt Steve Martin-gummimaske med sprællede arme på nethinden. Og det synes lidt for ensidigt. | |
| Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler © philm.dk 1992-2010 | |
| Udskriftsvenlig udgave |