Soldaterkammerater på sjov (1962)

    En række sodaterkammerater fra kasernen bliver forvekslet med nogle andre soldater og kommer ud for lidt af hvert.


    KAMMERATER I GODT HUMØR

    Sammenhængende film:
    Soldaterkammerater (1958)
    Soldaterkammerater rykker ud (1959)
    Soldaterkammerater på vagt (1960)
    Soldaterkammerater på efterårsmanøvre (1961)
    Soldaterkammerater på sjov (1962)
    Soldaterkammerater på bjørnetjeneste (1968)

    Den femte af i alt seks film om de gæve soldaterkammerater - der altid holder humøret højt, støder ind i underskønne kvinder og gebærder sig ualmindelig klodset, gerne udstyret med fjollede dialekter - hører til blandt de bedste i serien.

    Fem minutters plot!
    "Soldaterkammerater på sjov" er nemlig ikke så omhyggeligt intetsigende som mange af sine søsterfilm: I denne film er der rent faktisk omtrent fem minutters sammenhængende plot, og det er ganske unikt i Soldaterkammerater-regi!

    Fjollede menige
    De menige fjoller lidt rundt og falder i søvn i en togvogn, hvorefter de får en heltemodtagelse på en lille station og bliver sat til at deltage i en lokal sportsdyst, hvor alle kneb selvfølgelig gælder. Ind imellem mødes de med den råbende oversergent, der til alles glæde for en stund mister stemmen. En portion lysegrøn havresuppe skal dog hurtigt få tungen på gled igen.

    Tåbelige skvat i pløredamme
    Mere meningsløst "så går tiden med dét"-pjat, dog knapt så inficeret af tåbelige skvat i pløredamme og menige, der vender geværet forkert.

    Effektiv falde-på-halen
    I denne film serverer Louis Miehe-Renard effektiv falde-på-halen-komik, da han i stressens stund får taget uniformen på den gale vej. I et kvarters tid kan han så marchere baglæns!



    Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024