Fletch Lives (1989)
En journalist arver en større landejendom efter en ukendt tante, men planen om at lægge det gamle liv bag sig og starte et nyt holder ikke helt stik.
PÅ PUMPERNE
Sammenhængende film:
Fletch (1985)
Fletch Lives (1989)
Mere af samme skuffe: Middelmådig komik uden helt optimal udnyttelse af Chevy Chases kvaliteter – 2'eren "Fletch Lives" har således fine øjeblikke, men bliver aldrig hylende sjov.
Livet på spil
Journalisten Irwin 'Fletch' Fletcher (Chase) arver overraskende en større villa efter en ukendt tante. Villaen er dog (mildest talt) ikke i pæn stand, og det viser sig snart, at Fletch får rodet sig ud i et større lokalt magtspil, hvor en religiøs bagmand for enhver pris vil have fingre i huset.
Uforløst
Hverken forklædninger eller gummiansigter hjælper denne efterfølger ret meget på vej. Der er optræk til klassisk pinlige scener, men de er for tyndt skrevet, og filmoplevelsen som hele er komisk uforløst.
Tidstypisk udstråling
Der er senfirserkitsch for alle pengene i Harold Faltermeyers musik – en prik over i’et i filmens tidstypiske udstråling.
Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
1989, USA, Komedie, Krimi, Biler på film, Mystik, 95 min.
Dansk titel: Fletch vender tilbage- Chevy Chase (Irwin 'Fletch' Fletcher)
- Hal Holbrook (Hamilton Johnson)
- R. Lee Ermey (Jimmy Lee Farnsworth)
- Richard Libertini (Frank Walker)
- Geoffrey Lewis (KKK Leader)
- Richard Belzer (Phil)
- Phil Hartman (Bly Manager)
- Dennis Burkley (Joe Jack)
- Randall 'Tex' Cobb (Ben Dover)
- Marcella Lowery (Selma)
- George Wyner (Gillet)
- Jordan Lund (Deputy Sheriff)
- Cleavon Little (Calculus)
- Titos Vandis (Uncle Kakakis)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation