4240 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Nazis at the Center of the Earth
Et forskerhold i Antarktis bliver slemt overraskede, da det viser sig, at fremtrædende nazister er levende døde under isen.
NAZI-C-FILM
Dette er en eksotisk filmoplevelse, som man næsten kun kan tabe underkæben i selskab med: ikke så meget fordi historien er fascinerende langt ude - men mere fordi, filmen sætter en ære i at være så dårlig som muligt.

Negativ selvhævdelse
Det er også denne negative selvhævdelse, der gør dette nazigys bare en anelse interessant. De mere end tydeligt elendige "kulisser", det aparte kunstigt stive skuespil og de ekstremt overdrevne gys former en c-film med uslebne kanter.

Et forskerhold i Antarktis er ved at tage prøver på isen, da de pludselig bliver passet op af gasmaskeklædte genfærd i nazi-uniformer. Og nazisterne er ikke venligt stemte.

Kød på skalpellen
Under isen har fremtrædende afdøde nazister som Adolf Hitler og Josef Mengele indrettet en slags koloni, hvor de kan fortsætte deres tilbøjeligheder i ro og mag. Og nu får Mengele endelig kød på skalpellen, da forskerne melder sig ufrivilligt på operationsbordet!

Det hæslige æstetik
Filmen er jammerligt ringe - men ikke helt på den pinlige måde. Der ligger en tydelig fascination af det hæsliges æstetik til grund for det eksklusivt grimme design, og for dét indkasserer filmen sin ene stjerne.
Anmeldt i 2013 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2016
Udskriftsvenlig udgave
Nazis at the Center of the Earth

Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7
Fakta om filmen
2012, USA, Gyser, 89 min
Dansk titel: Nazis at the Center of the Earth
Instr: Joseph J. Lawson Prod: David Michael Latt  Manus: Paul Bales  Foto: Alexander Yellen  Klip: Rob Pallatina  Mus: Chris Ridenhour  
Medvirkende:
Dominique Swain (Dr. Paige Morgan)
Jake Busey (Dr. Adrian Reistad)
Josh Allen (Dr. Lucas Moss)
Christopher K. Johnson (Dr. Josef Mengele)
James Maxwell (Adolf Hitler)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.