3467 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Expendables, The
En gruppe hårdhudede revolvermænd får til opgave at fjerne en korrupt militærleder fra en sydamerikansk ø.
AKTION: ACTION

Sammenhængende film:
The expendables (2010)
The expendables 2 (2012)


Denne finurlige sammensmeltning af gode gamle actionstjerner har været ventet med et smil på læberne, men desværre er humoren ikke i højsædet i Sylvester Stallones iscenesættelse.

Ganske vist rummer filmen en række spøjse referencer og glimt i øjet, men det er slet ikke filmens mission. Der er tale om 100 % aktion: action.

En gruppe hårdhudede revolvermænd, der hver især er blevet halvgamle og slikker fortidens sår, finder sammen om en solid opgave.

På en sydamerikansk ø hersker en korrupt militærleder, og CIA vil gerne have ham likvideret. Sagen bliver kompliceret af, at Sylvester bliver småforelsket i militærlederens datter, men bortset fra det går det slag i slag til vands, til lands og i luften.

Fungerer kun i glimt
Med så meget fokus på en form for action, der forsøger at lægge sig op ad stjernernes tidligere karrierer, fungerer filmen kun i korte glimt.

Det er ærgerligt, at det dumsmarte og "pløk-før-du-svarer"-ekstreme er skruet så højt op. Det overdøver ethvert finurligt forsøg udi det selvironiske: men som nævnt er disse tiltag ganske få.

Spektakulære sekvenser
Man fornøjes over et par spektakulære actionsekvenser: Da Sylvester vender sit fly og giver en mindre hær af soldater, hvad de har fortjent, samt en højspændt biljagt hjemme i det amerikanske.

Herudover er niveauet af action faktisk bedst at sammenligne med actionheltenes film fra de glade dage: i sig selv en kvalitet?

Arnold Schwarzenegger optræder - ukrediteret - i en enkelt ubetydelig scene i en kirke. Men på denne måde får han kørt sig selv i stilling til sit comeback efter guvernør-pausen.

Rørende Rourke
Skuespillet er mildt sagt på det jævne, med undtagelse af Mickey Rourke, der portrætterer sin temmelig sølle figur med en melankolsk rørende og kærlig udstråling.
Anmeldt i 2011 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Expendables, The

Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7
Fakta om filmen
2010, USA, Action, 103 min
Dansk titel: Expendables, The
Instr: Sylvester Stallone Prod: Kevin King, Avi Lerner, John Thompson  Manus: David Callaham, Sylvester Stallone  Foto: Jeffrey Kimball  Klip: Ken Blackwell, Paul Harb  Mus: Brian Tyler  
Medvirkende:
Sylvester Stallone (Barney Ross)
Jason Statham (Lee Christmas)
Jet Li (Yin Yang)
Dolph Lundgren (Gunnar Jensen)
Eric Roberts (James Munroe)
Arnold Schwarzenegger (Trench (ikke krediteret))
Bruce Willis (Mr. Church (ikke krediteret))
Mickey Rourke (Tool)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.