3454 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Social Network, The
Historien om stiftelsen af det sociale medie, Facebook, og ikke mindst de personlige og retslige intriger om de mange millioner, som fænomenet blev værd.
FACEBOOK-UDBLÆSNING
Små ti år efter, at det sociale medie Facebook blev opfundet, kommer dette filmiske indblik i sagerne omkring hovedpersonen Mark Zuckerberg, manden der vistnok opfandt Facebook.

Intriger, retssager & dollars
Når man er nødt til at tage dette forbehold, er det fordi filmen udelukkende koncentrerer sig om svig, jalousi, intriger, retssager og dollars. Så man kan i al denne virak godt komme i tvivl om, hvilken part der har ret.

Alle tiders dumme svin David Finchers film er på mange måder et faktuelt interessant kig ind bag facaden på tilblivelsen af Facebook. Mark Zuckerberg selv, der portrætteres som alle tiders dumme svin, er en fascinerende figur, og udgør i Jesse Eisenbergs udmærkede skuespil filmens klart største drive.

Sitrende uro
Imidlertid er samtlige scener svøbt i en sitrende uro, en trendy formidlingseskapisme, et stemningstapet så udtalt, at du ikke på noget tidspunkt vil kunne høre din egen vejrtrækning.

Regulær sandblæsning
Der er tale om en regulær sandblæsning: vi tvinges som af en trykluftsbølge helt tilbage i sædet. Konstant pumpende musik og en kækt ungdommelig kameraføring er åbenlyst ungt appellerende virkemidler, og kors hvor det virker... trættende!

< Hurtigttalende karrieremennesker
Og Woody Allen vil få traumer over hastigheden og koncentrationen af dialogen. Hele filmen igennem tæppebombes vi med hurtigttalende karrieremennesker. En klæbrigt tyk sarkasme er konstant underliggende i særligt Zuckerbergs sørgelige snæversyn.

Ikke alene på lydsiden men også i portrættet af 'ungdommen nu om dage' lefles der for tidens trends med ekstrem alkoholindtag, snif af baner og grænseoverskridende frisind. Det er mildest talt temmelig overgearet alt sammen.

Tålelig Timberlake
Musik-womanizeren Justin Timberlake er efterhånden slået igennem som (ultra metroseksuel) skuespiller og leverer en tålelig præstation som Zuckerbergs vejleder.
Anmeldt i 2011 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Social Network, The

Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7
Fakta om filmen
2010, USA, Biografi, 120 min
Dansk titel: Social Network, The
Instr: David Fincher Prod: Dana Brunetti, Ceán Chaffin, Michael De Luca  Manus: Aaron Sorkin  Baseret på: bogen "The accidental billionaires" af Ben Mezrich  Foto: Jeff Cronenweth  Klip: Kirk Baxter, Angus Wall  Mus: Trent Reznor, Atticus Ross  
Medvirkende:
Jesse Eisenberg (Mark Zuckerberg)
Rooney Mara (Erica Albright)
Bryan Barter (Billy Olsen)
Justin Timberlake (Sean Parker)
Joseph Mazzello (Dustin Moskovitz)
Andrew Garfield (Eduardo Saverin)
Priser:
BD-N, Bedste amerikanske film
GG, Bedste film - drama
GG, Bedste musik
GG, Bedste manuskript
GG, Bedste instruktør
GG-N, Bedste birolleskuespiller (Garfield)
GG-N, Bedste skuespiller (Eisenberg)
RB-N, Bedste amerikanske film
AA, Bedste klipning
AA, Bedste manuskript
AA, Bedste musik
AAN, Bedste film
AAN, Bedste skuespiller (Eisenberg)
AAN, Bedste instruktør
AAN, Bedste lydmix
AAN, Bedste fotografering
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.