3454 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Unthinkable
En nykonverteret muslim truer med at fyre tre atombomber af. Ingen ved, hvor de er skjult, men det vil en hårdhændet afhøringsleder forsøge at ændre på.
FORTÆNKT THRILLER
Egentlig er temaet for denne film ganske interessant og burde kunne give anledning til små etiske diskussioner hjemme foran flimmeren.

For langt kan man gå for at sikre nationens sikkerhed? Det er det helt store spørgsmål i Gregor Jordans hæsblæsende kamp-mod-uret-thriller, der klæber sig op ad al amerikansk angst for terrorisme.

En amerikaner er netop konverteret til muslim og har i den anledning valgt at placere tre atombomber rundt om i USA.

En kvindelig FBI-agent sættes på sagen men erfarer hurtigt, at militæret har langt mere at skulle have sagt i sagen. Faktisk har de allerede pågrebet terroristen, og betjenten bliver chokeret over det, hun ser.

I en hemmelighedsstemplet og statsgaranteret lydtæt kabine er man godt i gang med at gøre livet surt for terroristen - i form af heftig tortur.

Det bliver ikke mindre ubehageligt, da afhøringslederen med tilnavnet H, går i gang med brandøksen: tiden er knap, og man må for enhver pris have terroristen i tale.

Det falder den kvindelige FBI-agent for brystet, at hendes dejlige land tillader denne form for tortur, men efterhånden som tiden for sprængningerne nærmer sig, ser hun også nødvendigheden i det hårdhændede metoder. Spørgsmålet er, om de kan nå det..

Spændingen slår gnister
Man kan næsten regne ud, at spændingen slår gnister, nu hvor der er en meget alvorlig deadline, der helst skal overholdes. Og filmen undlader da heller ikke at tvære begivenhederne rundt i en fedtet substans af terrorangst, tilsat lidt overdramatiseringer og en portion forudsigende musikalsk bimleri.

Blodet sprøjter
Filmen formår ikke særligt vellykket af forklare forhandlingslederens åbenlyst selvavlede sadisme, men går lige i flæsket på den muslimske trussel. Så blodet sprøjter.

Kontrastmættet makkerpar
I den anden ende af skalaen er man ved at skrige over den kvindelige FBI-agent, der til lejligheden er blevet påduttet overdimensioneret kvindelighed i form af beskyttergener og lillepige-dådyr-åh-nej-hvad-nu-øjne som skærende kontrast til forhandlingslederens lynende ligeglade øjne.

Åbenlys brug af vold
En forudsigelig og kun pletvis interessevækkende film, mest som følge af den åbenlyse brug af vold.
Anmeldt i 2011 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Unthinkable

Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7
Fakta om filmen
2010, USA, Thriller, 97 min
Dansk titel: Unthinkable
Instr: Gregor Jordan Prod: Caldecot Chubb, Vanessa Coifman, William O. Perkins III, Marco Weber  Manus: Peter Woodward  Foto: Oliver Stapleton  Klip: Scott Chestnut  Mus: Graeme Revell  
Medvirkende:
Samuel L. Jackson (Henry Harold 'H' Humphries)
Carrie-Anne Moss (Agent Helen Brody)
Michael Sheen (Steven Arthur Younger)
Stephen Root (Charles Thompson)
Lora Kojovic (Rina Humphries)
Martin Donovan (Ass. Director Jack Saunders)
Gil Bellows (Agent Vincent)
Joshua Harto (Agent Phillips)
Holmes Osborne (General Paulson)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.