3467 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

In the Electric Mist
En kriminalkommissær efterforsker en serie mord i og omkring Louisiana og optrevler gamle hemmeligheder, der kan vise sig dødbringende.
I EN SÆR STEMNING
Oplev Tommy Lee Jones og John Goodman i en sprød, anderledes og særdeles stemningsmættet thriller, der tager sig tid til sit materiale og former en uforudsigelig udvikling.

Et mindeværdigt indspark
Der er langt imellem de små og store overraskelser i amerikanske genrefilm, derfor glæder man sig hér over Bertrand Taverniers både finurlige og mindeværdige indspark.

Kriminalkommissær Dave Robicheaux er tættere på pensionsalderen men ikke tæt på at gå på kompromis med sine faste holdninger til Louisianas kriminelle.

Fast besluttet på at opklare en serie makabre mord, havner han i Louisianas sump og New Orleans underverden, hvor den sleske mafiaboss, "Baby feet" (John Goodman, er umulig at blive klog på.

Efterforskningen bringer Robicheaux langt ud på overdrevet, i mere end en betydning, og er tæt på at koste ham selv og familien livet.

Sin helt egen poesi
Filmen rummer sin helt egen poesi, der kommer til udtryk både i en raffineret, udstrakt inddragelse af Louisianas sumpede natur og i en serie drømmeagtige møder med fortidens små og store synder.

Ukrukket
Det er langt fra spektakulært - og heraf så meget mere virkningsfuldt. Det er i antydningens kunst og i en ukrukket farlighedens æstetik, at filmen har sine stærkeste scener.

Flotte præstationer
Skuespillerne er flot instrueret ind i det særprægede filmiske univers, og både Tommy Lee Jones, John Goodman, samt Ned Beatty og Peter Sarsgaard i mindre roller, har kant og udstråling i de fint skrevne roller.

Stemningerne og det særprægede står stærkere, fordi instruktørens fravalg af musik er udtalt.
Anmeldt i 2011B af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
In the Electric Mist

Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7
Fakta om filmen
Dansk titel: In the Electric Mist
Instr: Bertrand Tavernier Prod: Frédéric Fitzgerald  Manus: Jerzy Kromolowski, Mary Olson-Kromolowski  Baseret på: roman af James Lee  Foto: Bruno de Keyzer  Klip: Larry Madaras, Roberto Silvi  Mus: Marco Beltrami  
Medvirkende:
Tommy Lee Jones (Dave Robicheaux)
John Goodman (Julie 'Baby feet' Balboni)
Peter Sarsgaard (Elrod Sykes)
Mary Steenburgen (Bootsie Robicheaux)
Kelly Macdonald (Kelly Drummond)
Ned Beatty (Twinky LeMoyne)
Pruitt Taylor Vince (Lou Girard)
Priser:
BERLIN-N, Golden Berlin Bear
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.