Kill Bill: Vol. 1 (2003)

Sammenhængende film:
Kill Bill: Vol. 1 (2003)
Kill Bill: Vol. 2 (2004)

Instruktør- og manusforfatter Quentin Tarantino fører os med Kill Bill: Vol. 1 ind i en centrifuge, der spinner med 9.600 omdrejninger, så alt skælver.
 

Vil for meget

Tarantino vil spænde over alle genrer, fortælle mindst tyve historier samtidig – og helst også placere en række inspirationskilder mere eller mindre direkte, fx Sergio Leone og hans westernstil.

Hæsblæsende resultat

Resultatet er mere end gennemsnitligt hæsblæsende: I tilfældet "Kill Bill: Vol., 1" fungerer det simplethen ikke med Tarantinos ihærdigt konstruerede og "anderledes" filmkunst – bl.a. knebene at fortælle historien i adskilte kapitler og at springe vilkårligt frem og tilbage i tid.

Friskhed?
Publikum verden over hylder Tarantino for hans friskhed og alternative stil. Og det er der ofte også god grund til. Men hér er instruktørens omgang med action-, western-, thriller- og komediegenren decideret kejtet og dårligt disponeret.

Drengerøv og legebarn

Højspændt og sitrende som én lang reklamefilm designet til et forvokset teenagepublikum bobler "Kill Bill: Vol. 1" rundt i en spilkogende heksekedel. Der er naturligvis en pæn portion drengerøv og legebarn over stilen, men historien mangler substans og et tydeligt budskab.
 

Alternativ behandling

Hævntemaet får en alternativ behandling i stil- og genresammenblandingen. Hovedsageligt er der tale om en "udvidet slåskamp mellem arrige kvinder". Uma Thurman spiller hovedrollen som den hævngerrige "The Bride", der har udfærdiget en liste med mennesker, der har gjort hende uret, og som hun nu vil myrde.

Sofistikerede kvindekampscener
Med udvidet grundkursus i knivkastning og avanceret omgang med skydevåben bliver dét en smal sag for den stramt lycra-klædte kvinde. Både Arnold Schwarzenegger og Steven Seagal kommer næsten til at ligne rollespilsknægte fra fjerde klasse ved siden af.
 

Sofistikerede kampscener

"The Bride" får stille og roligt ædt sig ind på sine fjender, og kampscenerne bliver ikke overraskende mere og mere sofistikerede. Tarantino har følt sig så inspireret, at filmen efterfølges af Kill Bill: Vol. 2 (2004) – i øvrigt en langt mere vellykket film!