3473 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Pollock
En berømt amerikansk maler med et uomtvisteligt talent gør livet svært for sig selv og sine nærmeste ved at gå amok i tide og utide.
TUNGSINDING MALER
Her giver Ed harris os et ganske dramatisk indblik i maleren Jackon Pollocks omtumlede tilværelse. Én ting er kunsten vi ser i bøger og på vægge, noget andet er personen bag. Og til at blotlægge dén historie er filmen et glimrende vidnesbyrd.

Et malerliv
"Pollock" skildrer ganske omhyggeligt malerens tilværelse, omtrent fra han møder malerinden og siden kæresten og konen, Lee Krasner, og frem til han kører sig selv ihjel i en alder af 44 år.

Talrige skærmydsler
Jackson Pollock er en ubegribeligt utilregnelig mand. Han har et kæmpe alkoholproblem og er generelt svær at styre. Trods talrige skærmydsler kæmper kæresten bravt videre. Hendes mand skal male, selvom han er lidt af et skvat (sådan fremstår han unægteligt også).

Enestående kunst
Undervejs får omverdenen øje på Pollocks enestående kunst, og han får et større gennembrud. Desværre begrænser gennembruddet sig ikke kun til kunstens veje men bevæger sig også indad, så det til sidst slår helt klik for det alkoholiserede geni.

Krinkelkroget sind
Filmen er stærkt fortalt gennem stilfuld fotografering og omhyggelig indføring i Pollocks kunst. På den måde involveres man i stor udstrækning i mandens krinkelkrogede sind.

Omhyggeligt iscenesat
Ed Harris leverer en særdeles kraftfuld præstation. Ikke alene er han en omhyggelig instruktør, han formår også at levere en af karrierens største præstationer i titelrollen.

Opofrende Marcia Gay Harden vandt en Oscar for sin solide præstation.
Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Pollock

Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7
Fakta om filmen
2000, USA, Biografi, 119 min
Dansk titel: Pollock
Instr: Ed Harris Prod: Fred Berner, Ed Harris, John Kilik, James Francis Trezza  Manus: Barbara Turner, Susan Emshwiller  Baseret på: bogen "Jackson Pollock: An American Saga" af Steven Naifeh og Gregory White Smith  Foto: Lisa Rinzler  Klip: Kathryn Himoff  Mus: Jeff Beal  
Medvirkende:
Ed Harris (Jackson Pollock)
Marcia Gay Harden (Lee Krasner)
Tom Bower (Dan Miller)
Jennifer Connelly (Ruth Kligman)
John Heard (Tony Smith)
Val Kilmer (Willem DeKooning)
Amy Madigan (Peggy Guggenheim)
Jeffrey Tambor (Clem Greenberg)
Priser:
AA, Bedste skuespillerinde (Gay Harden)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.