3398 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Tillsammans
En flok entusiaster lever og ånder for livet i kollektivet, hvor fri sex og åbne sjæle giver glade 70'er-miner.
HYLENDE MORSOM 70'ER-KOMEDIE
Den svenske instruktør og manusforfatter Lukas Moodysson kan bare det dér med at skildre skæve menneske-eksistenser, denne gang fører han os tilbage til 1970'erne, hvor kollektivisterne rigtig hyggede sig i spraglede velourtrøjer og bukser med meget brede ben.

Alle detaljerne er med, "Tillsammans" er et forbilledligt scenografisk og kostumemæssigt mesterstykke, der virkelig fører publikum tilbage midt i den sprudlende tid. Et studie i tidernes og smagfuldhedernes skifte.

En gruppe entusiaster i kollektivet "Tillsammans" må rykke endnu tættere sammen, da en skuffet kvinde og hendes to børn må flytte ind. Det åbner muligheder for gruppens lesbiske islæt. Samtidig forsøger husets langhårede bøsse at komme ind under dynen hos en medkollektivist.

En alkoholisk far må hælde de dyre dråber i afløbet, hvis han skal gøre sig håb om at få sin kone og to børn tilbage igen, og han finder hjælp og støtte i en noget ældre single, der meget gerne vil have en at snakke med.

Sjældent - hvis overhovedet - kan man få smilet tørret af fjæset. Filmen er ganske enkelt så munter, så morsom, så vedkommende, at man er fuldstændig oppe i omdrejninger. Fabelagtigt skuespil giver filmen flere ekstra dimensioner. Her er der ikke én, der spiller skidt - alle er med på halvfjerdser-stilen ned i mindste detalje, og det er underholdende!
Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Tillsammans

Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7
Fakta om filmen
2000, Sverige, Komedie, 102 min
Dansk titel: Tillsammans
Instr: Lukas Moodysson Prod: Lars Jönsson  Manus: Lukas Moodysson  Foto: Ulf Brantås  Klip: Fredrik Abrahamsen, Michal Leszczylowski  
Medvirkende:
Lisa Lindgren (Elisabeth)
Michael Nyqvist (Rolf)
Emma Samuelsson (Eva)
Sam Kessel (Stefan)
Gustav Hammarsten (Göran)
Anja Lundkvist (Lena)
Jessica Liedberg (Anna)
Ola Norell (Lasse)
Axel Zuber (Tet)
Shanti Roney (Klas)
Emil Moodysson (Måne)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.