3454 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Contact
En kvinde, der er meget interesseret i livstegn fra det ydre rum, oplever en dag sære lyde udefra og går i aktion.
EN KVINDES STÆDIGE KAMP
"Contact" har i sit emne har en smule til fælles med måne-filmen Apollo 13 (1995), og det er dejligt befriende at kunne konstatere, at Robert Zemeckis' film slet ikke er så forfærdelig vammel-patriotisk som månethrilleren.

Stædig kamp
Der er flere gode grunde til, at "Contact" er langt bedre, men en af de bedste forklaringer er, at filmen hovedsagelig beskæftiger sig med én persons stædige kamp for at få fuldført sin livsmission - i stedet for udelukkende at skildre rumeventyret set med hele nationens patriotiske øjne.

Vild med kontakt
Ellie Arroway har lige siden sine pigeår været helt vild med at skabe kontakt: Hjemme hos faderen havde hun en forholdsvis primitiv radio. Ved hjælp af den kunne hun etablere kontakt til personer flere tusinde kilometer væk på Jorden.

Da Ellie er blevet voksen, er radioen blevet erstattet med kæmpemæssige satellitter, der kan etablere kontakt langt ud i verdensrummet.

Interessen vokser
Ellie vil (selvom hun ikke er troende) for Guds skyld skabe kontakt til små grønne mænd i det fjerne rum. Det er alt, hun drømmer om. I starten er det svært for hende at få nogen som helst til at skyde penge i hendes projekt, men da hun opfanger et mystisk signal fra rummet, begynder interessen at vokse voldsomt.

Et menneske til Vega
Resten af filmen handler således om dette signal, der sendes fra et sted i nærheden af stjernen Vega. Der sendes både radio- og billedsignaler, og interessen er så stor, at USA lader en kæmpemæssig kuppel bygge (til 0.3 trilliard $), der skal kunne flyve et menneske ud til Vega med lysets hastighed for at etablere contact.

Præsidenten (spillet af Bill Clinton, jo det er ham!) er også ihærdig, også når det gælder om at neddysse et forvirret folk, der ikke kan styre deres religion i forhold til den nye "dimension".

Uanede højder
Ellie finder en kæreste i den unge præst Palmer Joss, og selvom han ikke helt kan lide, at hun ikke tror på Gud, så skal han alligevel vise sig at blive hende en betydelig hjælp. Dramaet når uanede højder, da Ellie sent i filmen sendes af sted mod Vega.

Overlang
Næsten to timer varer "Contact", og det er for længe. Men trods over-længde og visse tendenser imod for utroværdig overnaturlighed, så giver filmen sine tilskuere rigtig god underholdning det meste af tiden.

For mange tv-nyheder
Det allerværste ved filmen er dens brug af tv-udsendelser. CNN-nyheder klippes ind nærmest hundrede gange undervejs. Da ser vi en tv-skærm stå og flimre et sted, og enten Bill Clinton eller en kæk nyhedsreporter (eller kendt talkshow-studievært) plaprer løs om kontakt.

Jodie Foster er glimrende i filmens hovedrolle. Naturlig, med masser af udstråling.
Anmeldt i 1997 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Contact

Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7
Fakta om filmen
Dansk titel: Contact
Instr: Robert Zemeckis Prod: Robert Zemeckis, Steve Starkey  Manus: James V. Hart, Michael Goldenberg  Baseret på: roman af Carl Sagan  Foto: Don Burgess  Klip: Arthur Schmidt  Mus: Alan Silvestri  
Medvirkende:
Jodie Foster (Ellie Arroway)
Matthew McConaughey (Palmer Joss)
Tom Skerritt (David Drumlin)
James Woods (Michael Kitz)
John Hurt (S.R. Hadden)
David Morse (Ellie's Father)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.