Alex Strangelove (2018)

Giv denne tilsyneladende sødladne homo-rom com en chance. Der er mere mellem hovedrollekarakteren Alex Trueloves (lidt for) glatbarberede kinder og jord.

Dikkedik på briksen...?

Truelove er en forvirret gymnasiedreng, der tilsyneladende har styr på sit liv. Ikke mindst da pigevennen gennem flere år - den søde Claire - efterhånden bliver til hans kæreste. Og dog: Det dér med dikkedik på skibsbriksen har de vist ikke prøvet endnu - og hvorfor mon?

Stort opslået bolledate

Da Alex møder den rolige og afklarede Elliot, er der - vistnok - dømt kærlighed ved første blik. Men det er meget svært for Alex at erkende, at han er homo - så han vil hellere forcere en blandt gutterne stort opslået bolledate med Claire på et hotelværelse. Mon dét går godt?

Rørende historie

Hvor instruktør og manusforfatter Craig Johnson lykkes med sine mainstream-betragtninger er i de små nuancer: Det dødsdømte forhold mellem Alex og Claire er klart filmens mest nuancerede og rørende historie. Ikke mindst fordi Madeline Weinstein her flot formår at identificere sig helt med rollens skisma.

Akavede krumspring

Også alle de akavede krumspring for "homodreng, der vil være hetero for enhver pris" rummer rigtig mange fine betragtninger, hvor pinlighederne emmer af ægthed. Mere lala-glat og uden bid er forelskelsen mellem Alex og Elliot: Det bliver simpelthen for glansbillede-præget, selvom der er bump på vejen.

Masser af popsange

Rigelige mængder af popsange sætter skub i den i forvejen meget let forståelige fortælling, så filmen udvikler sig reelt til sødt med sødt på (særligt i den overstyrede slutning). Men man sidder alligevel tilbage med et lille smil på læberne.