Mig og min lillebror (1967)

    Et par bondske brødre tager til København for at protestere over truende salg af deres gård.


    BILLIG BONDESPAS

    Sammenhængende film:
    Mig og min lillebror (1967)
    Mig og min lillebror og storsmuglerne (1968)
    Mig og min lillebror og Bølle (1969)

    Poul Reichhardt og Dirch Passer spiller et par jyske brødre, der bor på en gammel bondegård på øen Bomø. Øen er lige blevet forbundet med fastlandet med en bro.

    Ravache
    Brødrenes søster, der ejer en tredjedel af gården ønsker at sælge, og så må brødrene i aktion: De tager til "Kjøbenhavn for at tale med medisteren". På Christiansborg laver de ravache i den, og de sørger også for at skabe ballade på et nærliggende værtshus.

    Ministeren anbefaler dem at finde en husbestyrerinde, der vil kunne hjælpe med at sætte gården i stand, så den måske vil kunne komme i betragtning til at blive fredet. Der kan selvfølgelig kun blive tale om Lily Broberg, som de to tager med sig tilbage til landet.

    Arbejdsom kvinde
    Og naturligvis er hun en rigtig striks og arbejdsom kvinde, der nok skal sørge for at få sat mændene i arbejde. Så det hele går nok alligevel, når alt kommer til alt.

    Bonde-naivitet
    Uheldigvis er "Mig og min lillebror" for plat og overfladisk til at blive rigtig morsom. Spasmageriet er koncentreret omkring Dirch Passers bonde-naivitet og nasale jyde-dialekt og Poul Reichhardts småbøvede her-kommer-jeg-fremad-march-stil. Begge skuespillere er fatalt overspillende - de savner tydeligvis et manuskript med en smule mere indhold.



    Anmeldt i 1995 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    1967, Danmark, Farce, Komedie, 95 min.

    Dansk titel: Mig og min lillebror
    Instr: Lau Lauritzen Prod: Ole Mølgaard Andersen, Just Betzer Manus: Ulrich Ravnbøl, Aage Stentoft, Oscar Wennersten Foto: Mikael Salomon Klip: Nils-Ulrik Meyer Mus: Sven Gyldmark
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation