The Outsiders (1983)

    Om den svære teenagetid i et amerikansk forstadsmiljø. Kærlighed, angst, nedture og slåskampe.


    TEENAGE-KLASSIKER

    En historie om unge teenagere, mere eller mindre uden forældre, om deres forelskelser, fortvivlelse og nedture. Men i det store og hele mest om slåskampe.

    Smuk & elegant
    "The Outsiders" er smuk og elegant, fejlfrit spillet, delikat filmet. Selvom vold egentlig er et af filmens hovedtemaer, er det meget lidt vold, vi får at se - man nøjes med kraftige antydninger uden særlig meget blod. Dette på godt og ondt.

    Manglende intensitet
    Filmens største svaghed er dens manglende intensitet: Den formår aldrig at sætte skub i vores følelser.

    Stemningsfuldt
    Filmen er til gengæld ikke særlig amerikansk: den giver et levende, virkelighedsnært billede af "outsiderens" tilværelse. Dette billede er for det meste stemningsfuldt.



    Anmeldt i 1992 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    1983, USA, Frankrig, Drama, Teenagere, 91 min.

    Dansk titel: Outsideren
    Instr: Francis Ford Coppola Prod: Fred Roos, Gray Frederickson Manus: Kathleen Knutsen Rowell Baseret på: roman af Susan Hinton Foto: Stephen H. Burum Klip: Anne Goursaud Mus: Carmine Coppola