Elly Petersen (1944)

    En frisk jysk pige tager til hovedstaden for at tjene, men idyllen mere end udebliver.


    MØDET MELLEM LAND OG BY

    Den glade jyske pige, Elly Petersen, tager til København for at tjene. Her regner hun med at finde lykken og blive en hel perlerække af oplevelser rigere. Hun bliver da også rigere på oplevelser - men ikke af den positive slags.

    Et skæbnedrama
    Alice O'Fredericks og Jon Iversens skæbnedrama bølger op og ned som humøret ofte følger vejret. Men håbløsheden er alligevel konstant, for hver gang lyset titter ind, skyldes det kun Elly Petersens naive forestilling om, at nu bliver det bedre.

    Til at gennemskue
    Dramaet er til at gennemskue, og skuespillet er trukket meget hårdt op: Særligt grelle eksempler er Bodil Kjers Elly, der med jysk charmedialekt og skrøbelig pigeynde tilpasser sig enhver stemning som på samlebånd.

    Poul Reichhardt giver den på alle de hårdtslående tangenter som bralrende arbejdsmand uden de store følelser.

    Ugæstfrihed
    Ib Schønberg har en miniaturerolle som Reichhardts dovne far, der med stor skepsis ser Elly an til en ugæstfri middag.

    Filmen holder en pæn standard i sin fotografering, og historien er, trods den gumpetunge stil, relativt medrivende.


    Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    1944, Danmark, Komedie, 95 min.

    Dansk titel: Elly Petersen
    Instr: Alice O'Fredericks Prod: Henning Karmark Manus: Leck Fischer Baseret på: roman af Mogens Klitgaard Foto: Rudolf Frederiksen Klip: Marie Ejlersen Mus: Sven Gyldmark
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation