Lost in the Night (2023)

At samtidens Mexico stadig er præget af både korruption og lovløse tilstand sætter instruktør og manusforfatter Amat Escalante hér fint i svingninger. Med udgangspunkt i den unge Emilianos prøvelser tegnes et billede af magtesløshed: For hvad blev der egentlig af Emilianos aktivistiske mor, der forsvandt tre år forinden?

I midten af ingenting

For at søge svar og heling på dette personlige ar på sjælen, havner Emiliano via et tip som praktisk hjælper hos et rigt par langt ude i midten af ingenting. Angivelig er machomanden i huset her ansvarlig for morens forsvinden, men det skal vise sig, at opholdet i og omkring luksusvillaen bliver mere kringlet end som så.

En ivrig ærlighed

"Lost in the Night" er kendetegnet ved en ivrig ærlighed, der tør gå i flæsket på både tabu, hævntørst og seksualdrift. Det hele er på mange måder lidt skødesløst kastet op i luften af Escalante – nogle af boldene gribes flot, andre ryger en kende ved siden af, og det former en filmoplevelse uden den helt store forløsning.

Effent og stemningsfuldt

Ganske vist er det tiltagende betændte thrillerplot både effent og stemningsfuldt, men det er svært at opnå identifikation eller fuld forståelseskraft med helte, skurke eller dem midt imellem.

Forekommer ikke-detoneret

Det er uden tvivl en del af manuskriptets dna, at beskrivelsen af både de gode og de onde er præget af evnen til at prelle af på overfladen for at beskytte sig selv, men minefeltet i denne fortælling forekommer ikke-detoneret.

Elegant og diminutiv

Scener af dyb intensitet opstår, og størstedelen af filmen er holdt i en stram, elegant og diminutiv stil, hvor både lyd og billede er præget af mådeholdenhed, ro og evnen til at indfange nuet i et mexicansk ingenmandsland.