Nattåget (2020)

Med togets hypnotiserende, ja tilmed dragende lyde som bagtæppe sætter Jerry Carlsson her begæret på skinner. Teenageren Oskar har netop sat sig til rette i nattoget fra Stockholm med retning mod Nordsverige, da hans øjne møder en jævnaldrende fyrs.

Noget i gærde...

Der er noget i gærde, men det er en ny følelse for Oskar at blive så eksplicit bekræftet. Er han klar til at følge efter den smukke Ahmad, da han rejser sig og går gennem togsættene? Vi lader svaret blafre i lyden af toget i fart gennem natten.

Begær på skinner

På bare 15 minutter lykkes det Carlsson at (for)føre ind i en verden af stærke følelser, begær, generthed og tvivl. Oskar er ikke erfaren udi kunsten at score (eller blive scoret), og muligheden hér er kommet pludseligt – og bag på ham.

Fokus på nærbilledet

Formidlingen vinder meget terræn på at være ren, med et begavet fokus på nærbilledet – og helt uden patetisk underlægningsmusik. Her er det øjnene (og læberne), der taler: Begærets eget sprog behøver ikke yderligere indpakning, og det er dét, "Nattåget" lykkes så flot med.

Mulighed og begrænsning

Følt spil af særligt Erik Nilsson som den rødkindede, generte og uerfarne Oskar – og meget fint fotograferet af Marcus Dineen, i en elegant indramning med togets begrænsede plads som både mulighed og begrænsing.