Videodrome (1983)

Naturligvis interesserede VHS-kassettens ungdom den surrealistisk flirtende, canadiske filmskaber David Cronenberg: "Videodrome" beskæftiger sig - udtalt hallucinerende - med grynet, penibel pornografisk vold, som oplevet gennem vores hårdt prøvede protagonist, Max Renn.

Gusten voldsporno

Renn er chef for en lille pornografisk tv-station, der gerne afsøger markedet for nye muligheder. Da Renn ser en sekvens af noget gusten voldsporno, der snarere ender i drab end i orgasme, tænker han straks HAPS - tanken strejfer ham ikke, at videoen kan være bestialsk virkelighed.

Grænseløst mørke

I sin jagt på videoens ophavsmænd havner Renn snart i et mentalt helvede, hvor helt og aldeles opslugende hallucinationer trækker ham længere og længere ned i et mørke, han ikke kan slippe fri af.

Mentalt grænsesøgende

I de Cronenberg-typiske, mentalt grænsesøgende sekvenser former "Videodrome" sig lige dele fascinerende og frastødende. Det er en hårfin balance, der desværre kammer over i for meget af det gode. For selvom der er tale om hallucinationer - eller er der? - er det grafiske vanvid outreret.

Æggende mystik

"Videodrome" er ganske vist æggende i sin mystik, i hvert fald så længe, der endnu er en vis virkelighed at spore i plottet. Og James Woods præsterer pænt overbevisende i den betændte Max Renn-rolle. Men nogen helstøbt filmoplevelse er dette genrekonglomeriske eksperiment langtfra.