Lost Worlds: Hitler's Supercity (2006)

    Havde nazisterne vundet krigen og bevaret magten, ville Berlin og mange andre større tyske byer have set helt anderledes ud i dag.


    GERMANIA GENSKABT

    Denne timelange dokumentar, der er en episode i en større sammenhæng omkring "Lost worlds worldwide" beskriver, visualiserer og genskaber dén verden, som Adolf Hitler i fællesskab med sin hofarkitekt Albert Speer planlagde at realisere.

    Monumentalt & bombastisk
    Det skulle være stort, monumentalt og bombastisk. Berlin skulle for en stor dels vedkommende rives ned og bygges op igen under navnet Germania. Det er primært denne proces - eller rettere drøm, som denne dokumentar beskriver.

    Historisk akkuratesse
    Filmen kommer grundigt omkring de mest centrale byggeplaner. Langt de fleste af de storslåede bygningsværker blev som bekendt ikke til noget, men nogle få nåede at blive opført, og det er sporene efter disse - eller deres stadig eksisterende stenmure - som filmen graver i, med stor historisk og arkitektonisk akkuratesse.

    Storhedsvanvid
    Ikke kun i Berlin men også i andre af Tysklands storbyer finder man i dag imponerende og overvældende bygningsværker, der alle bærer nazismens storhedsvanvid som tydeligt karakteristikum.

    Effektiv selviscenesættelse
    Filmen fungerer både som en appetitvækker til den interesserede turist udi nazismens arkitektur men også som en grundig indføring i det gennemført bombastiske udtryk, der var et af Hitlers mest effektive virkemidler i den nazistiske selviscenesættelse.



    Anmeldt i 2013 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    2006, Storbritannien, Dokumentar, Dokumentar: nazismen, 60 min.

    Dansk titel: Hitler's Supercity (tv)
    Instr: Charlotte Wheaton Manus: Charlotte Wheaton Foto: Craig Hastings
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation