Four weddings and a funeral | |
En søgen efter kærlighed flere par imellem med store kærligheds- og kirkemæssige vanskeligheder. | |
| CHARMERENDE ENGELSK HUMOR God humor og veloplagt spil gør "Four Weddings And A Funeral" til et ganske sprælsk og hyggeligt bekendtskab. Hugh Grant giver den hele armen som den distræte overklassefyr Charles, der gennemlever mange vanskeligheder med kammeraters bryllupper, før han selv møder den store kærlighed (Andie McDowell) - netop til et af bryllupperne. Kærligheden bliver sat på en hård prøve, for hele kirkeræset kører op i en spids midt i en stresset hvirvelvind. Kan kærligheden holde? Svaret får vi et par bryllupper og såmænd også en begravelse senere. Humoren i filmen er charmerende. Man kan identificere sig med de mange mislykkede bryllupsforberedelser (i særdeleshed da Charles glemmer ringene, da han skal være forlover til et af dem). Hugh Grants britiske overklassecharme passer glimrende i netop denne film, ligesom Kristin Scott-Thomas i rollen som Fiona er værd at bide mærke i. Morskab der hurtigt viskes bort af nye oplevelser. | |
| Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler © philm.dk 1992-2010 | |
| Udskriftsvenlig udgave |