Born on the fourth of July | |
Efter at have kæmpet i Vietnam-krigen vender en såret soldat hjem til sin kernefamilie, der ikke kan håndtere hans psykiske sår. | |
| FØDT PÅ AMERICANA-DAG Oliver Stone vandt meget symptomatisk en oscar for sin instruktion af denne film. En film, der ud til det yderste af fingerspidserne er så amerikansk, at det sætter sig i kroppen. Det er historien om den gode, korrekte, håbefulde knægt Ron Kovic (Tom Cruise), der i sine unge dage beslutter sig for at han vil tjene i hæren. Et af hans hovedargumenter er et af de rigtig gode, som amerikanerne elsker: Han vil kæmpe for sit land! Han er nemlig amerikaner, så det vil noget! Det får vi på ubeskrivelig frygtindgydende amerikansk måde slået fast i filmens lange indledningssekvens. Her ser vi den unge Ron (Bryan Larkin) som "rigtig dreng". Han har de helt rigtige interesser: Baseball og kønne piger. Hans forældre sukrer i flæng om deres dejlige, rigtige søn, akkompagneret af John Williams' fedtede tema. Da Ron bliver lidt større og altså har taget sin beslutning om at drage i krig i Vietnam, er det med applaus fra forældrene, omend mutter skjuler en tåre i forklædet. Snart er vi for en kort bemærkning rykket i krig. Her skriger og slider Ron sig til et par kugler i brystet og dermed en lammelse for livet fra bæltestedet og nedefter. Men han har kæmpet for sit land! Problemet (og filmens tema) er bare, at hjemme i USA er de meget utilfredse med Vietnam-krigen, så man vil ikke betragte Ron og kammesjukkerne som ægte krigshelte. Her ligger Ron på et usselt hospital og får skiftet kateder i ny og næ. Hvad hjælper alle dekorationer og moraler om at kæmpe for sit land, når man ligger ensom i syden? Omsider kommer Ron hjem i sin kørestol, men kun for at blive yderligere gusten og bitter. Selv hans lillebror tager kampen op mod den krig, som Ron så omhyggeligt forsvarer. For at afreagere lidt råber Ron "penis" i sit meget kristne hus, hvilket bringer mutter i noget, der ligner forargelsens koma. Fatter forsøger med patriotiske klap på ryggen at muntre sønnen lidt op, men lige meget hjælper det. Ron er fortabt, og han er virkelig langt nede. Men så finder han en anden måde at få afreageret på, og så begynder man at ænse lyset for enden af tunnellen. Tom Cruise klarer skærene fint i den altdominerende hovedrolle. Men det mastodont-vamle manuskript dominerer i så høj en grad, at næsten alle scener bliver klistrede. I en god mellemperiode, hvor det vamle er stillet lidt i bero, fornemmer man, hvilken god film, der er gået tabt i "Born on the Fourth of July". Potentialet gemmer sig ikke langt under overfladen. Blandt skuespillerne er Rons mor (Caroline Kava) uden tvivl værst, men faderen følger også pænt efter. Filmens begyndelse minder i voldsom grad om slutningen på så mange mange dårlige amerikanske film. Det er da lidt alternativt at starte vamlest og så ebbe ud i noget mere relevant! | |
| Anmeldt i 1993 af Tobias Lynge Herler © philm.dk 1992-2010 | |
| Udskriftsvenlig udgave |