Bodyguard, The
Efter at have modtaget flere trusselsbreve hyrer en berømt sangerinde en bodyguard, og en forelskelse er uundgåelig.
SANGFUGLEN & DEN RIGTIGE MAND
En film for fans! Fans af Whitney Houston, Kevin Costner eller af sødladen vammelhed, som den personificerer sig i Hollywoods romantiske standard-dramaer.

Nogenlunde seværdig
Det mest interessante at skrive om hér er, hvad der gør "The Bodyguard" sådan bare nogenlunde seværdig. For den er (desværre) ikke helt så dårlig, som man gerne vil gøre den til.

Costner prøver
En af grundene hertil er Kevin Costner, der anstrenger sig for at tilføre filmen bare en anelse karakter, men der er også en del momenter i handlingen, der er interessante. Konflikter er der for eksempel rigelig af, og et par stykker af dem er nogenlunde vedkommende.

Små kvaliteter
Når instruktør Mick Jackson og hans filmhold endelig tager sig sammen, og filmen bare bliver lidt underholdende, så opdager man faktisk, at den rummer disse små kvaliteter.

Frank Farmer, der anses som værende USA's bedste bodyguard, tager et vellønnet job som livvagt for den rige popstjerne Rachel Marron (Whitney Houston). Til at begynde med kan de ikke rigtig sammen, men det ændrer sig (hvilket vi slet slet ikke havde ventet?)

At redde en sangfugl
Et ubehageligt truende brev fra en ukendt bølle har sat himmel og jord i bevægelse. Der står i det, at Rachel snart skal dø, men så træder erfarne Frank Farmer til og redder sangfuglen.

Fremspirende kærlighed
Den fremspirende kærlighed mellem Rachel og Frank beskrives på en acceptabel lavblus-vammel måde, og selvom stort set hver eneste scene i filmen er gennemført forudsigelig, så drages man alligevel af dens svagt ulmende charme.

Rosenrød sakkarinmusik
Whitney Houston er kun en jævnt dårlig skuespiller, og heldigvis drukner filmen ikke i hendes rosenrøde sakkarinmusik. Toner er der ellers nok af, for når ikke Houston giver den med fuld vibrato, sørger Alan Silvestris originalmusik for at udfylde eventuelle "farlige" huller i handlingen.
Anmeldt i 1993 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2012
Udskriftsvenlig udgave