White hunter black heart | |
En jagtgal filminstruktør forsinker sine filmoptagelser i Afrika - til stor irritation for filmhold og skuespillere. | |
| SPECIELT OG ENGAGERENDE Da Clint Eastwood i nogle år havde gået med en hemmelig drøm om at genindspille filmklassikeren THE AFRICAN QUEEN, var det oplagt for ham at slå til, da manuskriptet til WHITE HUNTER BLACK HEART havnede på Malpasos (Eastwoods produktions-selskab) kontor. Godt nok var det ikke manuskriptet til "The African Queen II", men et manuskript baseret på Peter Viertels nonfiktionære "Roman a Clef" om optagelserne til den berømte film. Clint Eastwood selv spiller John Wilson (den "rigtige" instruktør hed Huston), den besværlige filmskaber med store ambitioner? Han skylder omkring $300.000 væk, og for at få lidt balance i regnskabet vil han tage til Afrika for at lave en storfilm. Til at skrive manuskriptet hyrer han Pete Verill (Jeff Fahey), og nogle af Hollywoods største skuespillere skal besætte rollerne. Men da først Wilson kommer til Afrika, er han langt mere interesseret i at gå på jagt og hans store drøm er at skyde en fuldvoksen hanelefant. Optagelserne til filmen kommer aldrig rigtig i gang, for hver gang vejret er perfekt, hører Wilson, at nogle elefanter er set i nærheden. Så må hele holdet vente på, at han har fået styret sine lyster. Manuskriptforfatteren, der kender Wilson bedst, bliver efterhånden mere og mere irriteret på instruktøren og truer med at rejse hjem. Men det berører ikke Wilson, han har dårligt nok skænket sin film en tanke. WHITE HUNTER BLACK HEART bevæger sig i et langsomt men alligevel motiverende tempo. Clint Eastwood og Jeff Fahey leverer rigtig fremragende præstationer i filmens hovedroller. Eastwood får bevist, at han også mestrer roller med megen tale. Egentlig skiller filmen sig helt ud fra, hvad Clint Eastwood plejer at producere. WHITE HUNTER BLACK HEART er et særdeles fremragende projekt for instruktøren, producenten og hovedrolleindehaveren, for han får lejlighed til at vise helt nye sider af sine evner. Instruktionen er godt nok som sædvanlig sikkerheden selv, men skuespillet er anderledes og mere broget. Det er en rigtig smuk film, og især filmningen on location i Afrika er opslugende. Joel Cox viser igen himmelsk klippeteknik, og Lennie Niehaus har komponeret bongo-rytmisk musik. Der er mange humoristiske scener i filmen, og man får grinet en del. | |
| Anmeldt i 1999 af Tobias Lynge Herler © philm.dk 1992-2010 | |
| Udskriftsvenlig udgave |