Nobody's Fool (1994)
Da pensionen nærmer sig, går det op for en ældre mand, at han har forsømt sin familie.
DEN FORSØMTE FAMILIE
Et intenst og inspirerende filmbekendtskab. En varm og livsbekræftende historie om tilværelsens små og store udfordringer – holdt helt nede på jorden. Beskrivelserne af menneskene i en lille amerikansk by er oprigtige og lune.
Forsømt familie
Paul Newman udfylder hovedrollen som den ældre og snart pensionsduelige Donald Sullivan, for hvem det pludselig bliver klart, at han har en familie, som han igennem mange år har forsømt.
Ensom vandring
I sin forholdsvis ensomme vandring mellem skiftende løsarbejde og stilstand med tid til at pleje sit dårlige knæ, har han hidtil nydt venskabet til sin gamle husfrue Miss Beryl Peoples (Jessica Tandy) samt en lettere retarderet arbejdskammerat.
En nyfundet kærlighed
Men nu genfinder han altså sin søn Peter (Dylan Walsh) og dennes familie, der netop er ved at gå i opløsning. Dén omsorg og kærlighed, han har forsømt at give sønnen, blomstrer nu rettet mod barnebarnet. Samtidig retter han sin kærlighed mod den meget yngre Toby Roebuck (Melanie Griffith), hvis mand er en utilregnelig horebuk og samtidig Sullivans arbejdsgiver. En mand, Sullivan elsker at hade og drive gæk med, når muligheden opstår.
Livsbekfæftende og lunt
Skuespillet er ligeså livsbekræftende og lunt som historien. Nogle inspirerende locations i frostprægede landskaber er med til at skabe en smuk atmosfære. "Nobody's Fool" er betagende stemningsfuld.
Anmeldt i 1994 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
1994, USA, Drama, Komedie, Biler på film, Børn på film, 103 min.
Dansk titel: Hvem er fuldkommen?- Paul Newman (Donald "Sully" Sullivan)
- Jessica Tandy (Miss Beryl)
- Bruce Willis (Carl Roebuck)
- Melanie Griffith (Toby Roebuck)
- Dylan Walsh (Peter)
- Pruitt Taylor Vince (Rub Squeers)
- Gene Saks (Wirf)
- Josef Sommer (Clive Peoples, Jr.)
- Philip Seymour Hoffman (Officer Raymer)
- Philip Bosco (Judge Flatt)
- Catherine Dent (Charlotte)
- Alexander Goodwin (Will)
- Elizabeth Wilson (Vera)
- Margo Martindale (Birdy)
- Angela Pietropinto (Cass)
- Alice Drummond (Hattie)
- Anibal O. Lleras (Juror)
- Jay Patterson (Jocko)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AAN - Bedste skuespiller (Newman)
- AAN - Bedste adopterede manuskript
- BERLIN - Bedste skuespiller (Newman)
- BERLIN-N - Guldbjørn-nominering
- GG-N - Bedste skuespiller (Newman)