Arachnophobia | |
I en mindre by hærges indbyggerne af dødbringende edderkopper, og den lokale læge må tage affære. | |
| EDDERKOPPEBLONDINER PÅ ROV En meget livsfarlig edderkoppeart skabes, da et eksemplar af en sydlandsk giftig ottebensfyr kommer til fjerne afgrunde af USA i en kiste og parrer sig med en lokal edderkoppeblondine. Den netop tilflyttede praktiserende læge Jeff Daniels, der lider af edderkoppeskræk, befinder sig lige midt i edderkoppecentrum, da han som læge må konstatere, at folk i byen dør på stribe af edderkoppebid. Han tilkalder landets førende edderkoppeeksperter, der opfatter opgaven mere som en videnskabelig triumf end som en livsfarlig mission. "Arachnophobia" begynder smukt med stilfulde billeder af naturen, når den er smukkest. Hermed menes ikke nærbilleder af edderkopper, det kommer først senere. På én gang gøres filmen meget "afskræmmende", når man finder ud af, at disse edderkopper er unormale i deres adfærd, bl.a. fordi de søger mennesket. Dødsfaldene kommer slag i slag efter en kort indledning, og dette virker ganske tåbeligt. Det er fuldstændig useriøst at fremstille det på den måde. Spændingen bliver pillet helt ud af historien, fordi man på forhånd ved, når mordene "begås". Man ser nemlig som regel først edderkoppen sidde og vente, siden onkelen eller tanten, der sætter sig ned lige ved siden af og på et tidspunkt rører ved den - og så goodbye! I en ægte gyser ville en sådan opbygning nok virke skræmmende, men i en film som denne, der også forøger at agere komedie, er det intet paralyserende element. Det sidste man tør sætte sin lid til er spændingen omkring hovedpersonens fobi, når han skal stå ansigt til ansigt med de "små" dyr. Det virker udmærket første gang, hvor han bare står overfor ét eksemplar, men siden er det totalt mislykket fremstillet. Når vi når til filmens slutning, der på forhånd er ventet ekstra edderkoppefyldt og angstprovokerende, så tabes det hele på gulvet. Hollywood har nu for alvor grebet fat i filmen, og der er ingen vej tilbage. Man kan selvfølgelig lade sig imponere af de mange edderkoppeeffekter, selvom det på ingen måde er svært at skelne den ægte vare fra et plastisk eksemplar! | |
| Anmeldt i 1993 af Tobias Lynge Herler © philm.dk 1992-2010 | |
| Udskriftsvenlig udgave |