Dutch
En pubertetsdreng med storhedsvanvid kommer på lidt af en opgave med at bevare pokerfjæset, da han møder sin nye udholdende stedfar.
LUN HUMOR
En helt igennem typisk John Hughes-komedie, men bliv nu ikke skræmt væk af dén grund, for i "Dutch" fungerer humoren temmelig upåklageligt.

Sprudlende underholdning
Historien er veloplagt, underholdende og sprudlende uden dog på nogen måde at være nytænkende. Det er en grinefilm spækket med morsomheder af bedste skuffe. Samtidig er filmens had/kærligheds-tema fint fremstillet og bliver stort set ikke amerikana-vammelt.

Højrøvet teenager
Den 13-årige Doyle går på kostskole og er temmelig højrøvet, fordi hans far er en af staternes mest fremtrædende mænd (det må være grund nok).

Hjem til Thanksgiving
Doyles mor vil gerne have ham hjem til Thanksgiving, men det er sønnike ikke meget for - særligt ikke nu, hvor hun er sammen med en ny mand, Dutch.

En livslektie
Men Dutch tilbyder at hente Doyle, så de to rigtig kan lære hinanden "at kende". Samtidig lærer 13-årige Doyle et par lektier om livet, og han begynder måske at indse, at han ikke nødvendigvis er jordens omdrejningspunkt.

Sprød underholdning
"Dutch" er sprød underholdning i al sin simple actionmættede humor. Dreng bliver til mand, og mand bliver til grin i samspillet mellem Ed O´Neill og Ethan Randall – før de to kan mødes på midten i en art "bromance".

Alan Silvestri leverer forventeligt tilstedeværende genrekomisk underlægningsmusik.
Anmeldt i 1995 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2012
Udskriftsvenlig udgave