Being John Malkovich (1999)

Hvad, der begynder som livgivende og alternativ humor, ændrer sig undervejs i komedien "Being John Malkovich" til overgearing på alle kedler med en ærgerligt fjoget fornemmelse til følge.

På 7enhalvte etage
John Malkovich er så afgjort filmens største kvalitet, selvom han ikke står højt på rollelisten. Hovedrollen besiddes af en ubarberet John Cusack. Han spiller den tungsindige dukkefører Craig Scwartz, der noget mod sin vilje søger en stilling på 7enhalvte etage.

Højden halveret
Her er højden til loftet halveret, der skal jo spares, når virksomheden kører lidt sløvt... Craig hyres af den 105 år gamle chef, der taler meget bramfrit om babser og tissekoner. På hjemmefronten får Craig ikke alle sine behov dækket hos konen Lotte (Cameron Diaz). Derfor falder han prompte for kontordamen Maxine (Catherine Keener), der dog ikke udviser den store interesse tilbage.

En mystisk gang
En dag finder Craig en mystisk gang bag et skab, og da han kravler ind i mørket, suges han ind i hovedet på selveste John Malkovich og ser alting gennem hans øjne. I ca. et kvarter bliver han i skuespilleren, før han havner i en grøftekant – og øjner den store chance for at tjene penge. Folk giver jo gerne en skærv for at få lov at være en anden bare en lille stund.

Vældigt ambitiøst

Historien er vældigt ambitiøs og opmærksomhedskrævende. Filmens første halve time er i sig selv et lille mesterstykke udi absurditet. Havde  niveauet dog bare kunnet være holdt så højt!

Et rasende tempo
Desværre arbejder filmen sig i stedet op i et rasende tempo og en usandsynlighedernes sfære, vel at mærke på et plat og svært synkbart plan.

Unik scene
Skuespillet er filmens helt store styrke. Cusack og Diaz imponerer som ægteparret Schwartz, men bedst er scenerne med John Malkovich. Helt unik er scenen, hvor Malkovich suges ind i sig selv og oplever alle afkroge af sig selv som nye typer Malkovich, der alle taler "Malkovich’sk", hvilket vil sige, at eneste glose i ordforrådet er netop: "Malkovich".