3454 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Pale Rider
En fremmed uden navn ankommer til en hjemsøgt landsby og redder indbyggerne fra ydmygelse.
FARVESTRÅLENDE WESTERN
Clint Eastwoods smukke "Pale Rider" er en brillant og stilrigtig western, hvoritingene går, som de bør gå. Det går dog kun takket være manden uden navn, der en dag ankommer til en lille guldgraverflække midt i det eventyrlige efterårslandskab.

Kommer som kaldet
Han kommer som kaldet: ikke længe forinden er byen blevet hærget af en gruppe revolvermænd, der forsøger at få indbyggerne til at pakke og rejse, fordi en pengegrisk forretningsmand mener at kunne finde meget guld under deres huse.

Kvalificeret hjælp
Selvom manden uden navn tilsyneladende er præst, kan han håndtere køller og revolvere, så selv de mest erfarne lejemordere kommer til at ligne amatører. Så da den griske guldboss på ny går i flæsket på landsbyens beboere, har de fået kvalificeret hjælp til at yde god modstand.

Retfærdighedens præst
I en spændende, original og egentlig også humoristisk finale sørger manden uden navn for, at byens beboere ikke længere behøver bekymre sig for, om de kan beholde deres jord eller ej. Han er måske ikke præst, når alt kommer til alt, men hvad, han er retfærdig.

Manden uden sidestykke
Manden uden sidestykke er Clint Eastwood, der igen både producerer, instruerer og spiller hovedrollen med format.

Smukke bjerglandskaber
Bruce Surtees' fotografering er smuk, og bagefter husker man især de mange vidunderlige billeder af bjerglandskaber og efterårsløv. Clint Eastwood har som instruktør i det hele taget gjort meget ud af at gøre hvert enkelt billede malerisk fra det actionmættede anslag til den særprægede slutning.

Stærkt lydbillede
Filmen har et stærkt lydbillede, hvor mange reallyde ofte får lov at stå alene, ikke mindst de mange skønne lyde af rislende bække og efterårsløv i bevægelse.
Anmeldt i 1996 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Pale Rider

Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7
Fakta om filmen
1985, USA, Western, 113 min
Dansk titel: Pale Rider
Instr: Clint Eastwood Prod: Clint Eastwood  Manus: Michael Butler, Dennis Shryack  Foto: Bruce Surtees  Klip: Joel Cox  Mus: Lennie Niehaus  
Medvirkende:
Clint Eastwood (Preacher)
Michael Moriarty (Hull Barret)
Carrie Snodgress (Sarah Wheeler)
Christopher Penn (Josh LaHood)
Richard Dysart (Coy LaHood)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.