Menneskedyret (1995)

Den debuterende instruktør Carsten Rudolf har med "Menneskedyret" kreeret en meget ambitiøs, men desværre tilsvarende ujævn film. Det er anderledes, men det er på ingen måde originalt. Tværtimod.

Tykt symbolladet

Gennem et væld af tykt symbolladede scener, som ærligt talt dominerer historien i uheldigt høj grad, har man det hårdt som tilskuer allerede fra tidligt i filmoplevelsen.

Svig, død og had
"Menneskedyret" er fortællingen om drengen Frederik (Cyron Melville), der gennem alle de voksnes problemer konfronteres med dyriske lyster, svigt, død, had og misundelse.

Elsker ikke hinanden

Hans forældre elsker ikke hinanden, og moren indleder et forhold med Frederiks absolut ækle skolelærer. I sin usikre søgen efter en identitet knytter Frederik sig nærmere til den lokale præst (Søren Pilmark), der lever en ulykkelig, kvindeløs tilværelse i sin skyggefulde kirke.

En trængt dreng
Det bliver naturligvis ikke bedre af, at Frederiks elskede far (Jens Okking) får en stor ko ned over sig på slagteriet og bliver dræbt på stedet. Nu er Frederik alene med sin mor (Michelle Bjørn-Andersen) og den lede lærer, som moren allerede planlægger at gifte sig med...

Lukker sig inde i sig selv

Frederik kan – forståeligt nok – ikke overkomme mødet med alle de voksnes intriger og ondskabsfuldheder, og han vælger at lukke sig inde i sig selv i skikkelse af overbarnet "Menneskedyret", som ser og hører alt i en ulykkens rus. Han føler sig udvalgt, men hans handlinger er særdeles ubehagelige, og der er grund til at bekymre sig...

Masser af symbolisme
Bortset fra Jens Okkings hyggelige farfigur er der ikke rigtigt nogen af skuespillerne, der helt får lov til at omfavne rollerne og de mange symboler, der er skrevet ind i deres figurer.

Typiske rollefigurer
Michelle Bjørn-Andersen forsøger forgæves at tilføre energi til den ulykkelige mor, og Søren Pilmark får slet ikke arbejdsstof i filmens gennemsnitligt smådeprimerede præsteskikkelse.

Interessant mimik
Hovedrolleindehaveren Cyron Melville har sine mimiske øjeblikke, hvor det forvredne fjæs kan virke ret overbevisende. Især iført menneskedyrets maske gør han det godt, men talen og kropssproget lader stadig en del tilbage at ønske.