Papir og Pap er Penge værd (1947)

På vers serverer Ole Palsbo her en frisk lille genbrugspropagandafilm: "Fem kilo gammelt Hør & Lyt – bliver fire kilo splinternyt," lyder det blandt andet fra ministeren (Ib Schønberg), som horder af kvinder i protest opsøger på Christiansborg. For samfundet fattes papir!

At man i 1940’ernes Danmark ligefrem fik kontanter til gengæld for brugt papir og pap vil nok vække misundelse i dag. Tænk hvis man indførte pant på Søndags-Berlingeren, Alt for damerne og den lille paprulle, hvorom al firelagslokumspapiret spinder. Så ville mange flere danskere kunne kalde sig nyrige.
 

Palsbos kortfilm er udpræget musikalsk, ikke så meget som følge af Hans Schreibers underlægning, mere i den rytmiske klippestil, de velgennemtænkte kameradisponeringer og – ikke mindst – de herlige rim. Alt sammen stof, der giver både emnet og filmen liv og pakker det ind, så enhver får vakt sin indre genbrugssjæl til live. Det var særlig nødvendigt i samtiden, men budskabet er væsentligt den dag i dag.

Ib Schønberg er i fin form i sin korte optræden som velvilligt rimende minister, og filmen efterlader et både herligt kunstnerisk og humoristisk indtryk. Fælles for de fleste af besættelsestidens og 1940'ernes statsfilm var en udpræget musikalitet og et friskt og optimistisk gåpåmod, ofte med en nationalistisk tone, der enten kom til udtryk i lovprisninger af dansk natur og historie, eller i en djærv, munter og ligefrem facon, som implicit signalerer danskhed. Palsbo stod også bag den lignende korte oplysningsfilm Spild er Penge (1942).