L.A. Confidential (1997)

    Tre betjente arbejder sammen i et på overfladen fint forhold. Men under overfladen er sandheden en helt anden.


    KVINDELIG MODGIFT

    "L.A. Confidential" er en lille perle, en fascinerende opbygget historie med fuldbyrdet æstetisk filmhåndværk. Året er 1953, og underlægningsmusikkens silkebløde jazznumre og scenografernes ihærdige indsats arbejder flot sammen – og skaber det helt rigtige og troværdige tidsbillede.

    Korrupt poloiti
    Skandalebladsredaktøren Sid Hudgens' (Danny DeVito) stemme sætter os kort ind i dét miljø, filmen skal foregå i. Skrækkelige voldshandlinger, private klubber med luddere og et politi, der fungerer efter en helt egen lov og som måske selv er de allermest kriminelle.

     

    Tre vidt forskellige betjente

    Filmen beskriver tre vidt forskellige betjente. I tavshed er de fjender, men i virkeligheden arbejder de sammen. De er: Bud White (Russell Crowe i filmens stærkeste præstation), manden med den hurtige knytnæve og et nærmest neurotisk behov for at beskytte mishandlede kvinder.
     

    Hadet af kollegerne

    Ed Exley (Guy Pearce), hadet af kollegerne, fordi han bliver forfremmet på grund af sine (bag)stræberiske tendenser. Og Jack Vincennes (Kevin Spacey), en velklædt fusker, der fodrer skandalebladsredaktøren med sidste nyt – og modtager en skilling for det.

    Kvindelig modgift
    Som det kvindelige "modgift" står den afdæmpede ludder Lyn Bracken (Kim Basinger) i en central birolle. Hun fodrer de trængte betjente i mere end én forstand. Omkring hende lurer al den mystik og spænding, der kendetegner hele filmens stemning. Kim Basinger vandt fortjent en Oscar for denne præstation.

    Intens atmosfære
    Det er en historie, der kan være svær at følge med i, men det er ikke slemt, at man føler sig hægtet af eller til pynt. Spændingen ligger i det fænomenale skuespil, kamerahåndværket og den intense atmosfære. Det er lige før, historien kommer i anden række.



    Anmeldt i 1997 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    1997, USA, Krimi, Drama, Mystik, Biler på film, 132 min.

    Dansk titel: L.A. Confidential
    Instr: Curtis Hanson Prod: Arnon Milchan, Curtis Hanson, Michael Nathanson Manus: Brian Helgeland, Curtis Hanson Baseret på: roman af James Ellroy Foto: Dante Spinptti Klip: Peter Honess Mus: Jerry Goldsmith
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • AAN - Bedste film
    • AAN - Bedste instruktør
    • AA - Bedste birolleskuespillerinde (Basinger)
    • AA - Bedste adopterede manuskript
    • AAN - Bedste fotografering
    • AAN - Bedste klipning
    • AAN - Bedste lyd
    • AAN - Bedste scenografi
    • AAN - Bedste musik
    • BD - Bedste amerikanske film
    • CAN-N - Palme d'Or-nominering
    • GG - Bedste birolleskuespiller (Basinger)
    • GG-N - Bedste film
    • GG-N - Bedste instruktør
    • GG-N - Bedste manuskript
    • GG-N - Bedste musik