L.A. Confidential (1997)

"L.A. Confidential" er en lille perle, en fascinerende opbygget historie med fuldbyrdet æstetisk filmhåndværk. Året er 1953, og underlægningsmusikkens silkebløde jazznumre og scenografernes ihærdige indsats arbejder flot sammen – og skaber det helt rigtige og troværdige tidsbillede.

Korrupt poloiti
Skandalebladsredaktøren Sid Hudgens' (Danny DeVito) stemme sætter os kort ind i dét miljø, filmen skal foregå i. Skrækkelige voldshandlinger, private klubber med luddere og et politi, der fungerer efter en helt egen lov og som måske selv er de allermest kriminelle.

Tre vidt forskellige betjente

Filmen beskriver tre vidt forskellige betjente. I tavshed er de fjender, men i virkeligheden arbejder de sammen. De er: Bud White (Russell Crowe i filmens stærkeste præstation), manden med den hurtige knytnæve og et nærmest neurotisk behov for at beskytte mishandlede kvinder.
 

Hadet af kollegerne

Ed Exley (Guy Pearce), hadet af kollegerne, fordi han bliver forfremmet på grund af sine (bag)stræberiske tendenser. Og Jack Vincennes (Kevin Spacey), en velklædt fusker, der fodrer skandalebladsredaktøren med sidste nyt – og modtager en skilling for det.

Kvindelig modgift
Som det kvindelige "modgift" står den afdæmpede ludder Lyn Bracken (Kim Basinger) i en central birolle. Hun fodrer de trængte betjente i mere end én forstand. Omkring hende lurer al den mystik og spænding, der kendetegner hele filmens stemning. Kim Basinger vandt fortjent en Oscar for denne præstation.

Intens atmosfære
Det er en historie, der kan være svær at følge med i, men det er ikke så slemt, at man føler sig hægtet af eller til pynt. Spændingen ligger i det fænomenale skuespil, kamerahåndværket og den intense atmosfære. Det er lige før, historien kommer i anden række.