3467 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

leggenda del santo bevitore, La
En italiensk alkoholiker i Paris bliver passet op af en rigmand, der vil give ham chancen for et nyt liv og stikker ham et bundt pengesedler.
FORTÆNKT KUNSTSUPPE
Folk der er lette at imponere vil synes, at Ermanno Olmis film om en italiensk alkoholiker, der vakler omkring i Paris' gader, er både anderledes og spændende, flot filmet, interessant, velspillet, kunstnerisk belyst, stemningsfuldt tåget, frisk og alternativ, perspektiverende, nytænkende og intellektuelt stimulerende.

Dårlig smag
Man skal ikke alene have en usædvanlig ufiltreret og umodstandsdygtig perception, det kræver også en pæn portion dårlig smag at udvise velvilje over en så fortænkt kunstsuppe, som Olmis film må siges at være.

De mange ovennævnte gloser fremstår i al deres sarkasme som tydelige indikatorer på, hvor ringe en instruktør i virkeligheden kan slippe af sted med at være, når han pakker sine billeder i lag på lag af noget af det, han har set i store kunstfilm, og som han forsøger at adoptere - ikke ubehjælpsomt men talentløst og først og fremmest fuldkommen uden kunstnerisk talent overhovedet.

Mak- og ikke mesterværk
Det bliver derfor urkomisk i dette lys, når filmelskere på kryds og tværs af kloden hylder filmen for netop at være alternativ, spændende, flot filmet, kunstnerisk belyst, stemningsfuldt tåget osv., når det er så åbenlyst fra første scene, at der er tale om et mak- og ikke et mesterværk.

B-filmsstjernen Rutger Hauer er skaffet til hovedrollen (!) som den italienske alkoholiker Andreas, der lever som hjemløs i Paris. I filmens start kommer han vaklende med dårligt sminkede blodsprængte øjne, overspillet fuldemandsgang og lettere småbøvsende mod sin dobbelt brolagte seng under en bro.

Pludselig stopper en distingveret ældre herre ham, og begynder med i særklasse voldtaget synkronisering at fortælle Andreas, at han selv er hjemløs men er kommet til penge, og at det alt sammen er den hellige Maria og co's skyld.

Hvis drankeren lover herren, at han vil tage forbi næste messe, så får drankeren til gengæld et par pengesedler - og det tilbud tager drankeren imod.

Nu kan han endelig få råd til en barbering, en hel flaske vin, en læderpung til sine frelste pengesedler - og snart begynder den alkoholiserede verden så småt at give mening, især når flash back'eriet perspektiverer med fuld strygeropbakning.

Usandsynligt usandsynligt
Man forestiller sig, hvordan Olmi og hans ligesindede venner er kommet på denne usandsynligt usandsynlige og fortænkte historie, har nedfældet de første linjer om "den frelsende herre", har skrevet røgkanonen ind under broen, musikken ind i alle scener (Stravinsky må have vendt sig i graven over dette væmmelige misbrug), Rutger Hauers svimle gang ind i Paris´ gader, og dialogen ind i symbolladede sammenhænge.

Umiddelbart har Ermanno Ottis film alt det, der skal til for at skabe en interessant og stemningsmættet film med alternativ intensitet og store overraskelser. Instruktøren er uheldigvis bare en talentsvag størrelse, som det ville være en fornærmelse for filmkunsten at kalde en skaber - i hvert fald ikke som andet end skaber af et makværk uden ekko.
Anmeldt i 2008 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
leggenda del santo bevitore, La

Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7
Fakta om filmen
1988, Italien, Drama, 127 min
Dansk titel: Legenden om en hellig dranker
Instr: Ermanno Olmi Prod: Roberto Cicutto  Manus: Tullio Kezich, Ermanno Olmi, Joseph Roth  Foto: Dante Spinotti  Klip: Paolo Cottignola, Ermanno Olmi, Fabio Olmi  Mus: Igor Stravinsky, José Padilla  
Medvirkende:
Rutger Hauer (Andreas Kartak)
Anthony Quayle (Distinguished Gentleman)
Sandrine Dumas (Gaby)
Dominique Pinon (Woitech)
Sophie Segalen (Karoline)
Cécile Paoli (Fur store seller)
Jean-Maurice Chanet (Daniel Kanjak)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.